Valget af ord betyder utrolig meget i politik. Det gælder om at bruge de rette følelsesmæssige nuancer i sproget, så vælgernes tanker fanges ind og fatter tillid til, at den foreslåede løsning på et problem er den rigtige.
Når EU-politikerne ikke ønsker at høre folkets mening om EU´s nye grundlov, så har det naturligvis sine grunde. Efter Frankrigs og Hollands tydelige NEJ, forstod de for alvor, at befolkningerne var skeptiske til EU. Det ses bl.a. af deres reaktion umiddelbart efter nederlaget: nu skulle der være mere åbenhed, mere demokrati! (Altså en indrømmelse af, at det havde der ikke været meget af før!)
EU havde under de tidligere forhandlinger om en forfatning valgt at bruge formuleringen ”en traktat om en forfatning”, skønt det i virkeligheden var et forfatningsudkast. Dette for at vildlede EU-borgerne, men de hoppede ikke på limpinden.
Men nu brugte Thorning Schmidt mandag aften i TV meget bevidst ordet ”traktat”. Hun undgik at sige grundlov eller forfatning. Ja, hun fik endda sagt, at ´intet i traktaten pegede på at man lagde op til en forfatning`.
Giscard d`Estaing som selv var med til at udforme den oprindelige tekst, har derimod åbent erklæret, at man narrer befolkningerne og farer med løgn. Dette er bekræftet af andre politikere, mens andre igen bekymret undviger emnet eller forklarer at det nuværende forfatningsforslag stort set er det samme, som det der blev forkastet af Frankrig og Holland. Man har blot fjernet nogle få ting som en fælles EU-nationalsang og et fælles flag, der ligesom idéen om en præsident og en udenrigsminister er udskudt til senere (?).
Udtalelser om, hvorvidt traktat/forfatnings-forslaget er ændret i forhold til det tidligere nedstemte forslag - eller om, hvorvidt EU´s politiske-system bliver ændret med forfatnings-forslaget - er forvirrende.
Der er kun få ændringer i forhold til den tidligere nedstemte forfatningsforslag.
Men der bliver store magtfulde ændringer i EU-systemet i forhold til tidligere, idet EU´s magt nu bliver nærmest totalitær.
Vor meget dygtige dronning Margrethe var ligeså snu som sin far, kong Valdemar, og gennemførte ofte sin politik ved salamimetoden, små skridt, som gav små indrømmelser fra modstanderne, indtil hun havde snøret dem.
