Gammel artikel fra 2009:
"Vi grinede
Ugebladet-Aller's redaktør havde engang en chockerende oplevelse. Vi citerer her redaktør Beer:
"Han kom op på Allers redaktion og vilde sælge en tegning. En charmerende ungarer, der talte lystigt svensk. Han var flygtet fra sit land, da han ikke kunde holde UFRIHEDEN ud.
Og han berettede:
Vi ungarere grinede engang af kommunisterne, som vilde forsøge at tage magten. De var jo så få, så løjerlige, de råbte bare op, men vi opdagede ikke i tide, hvor farlige de var.
De begyndte med skolerne. I vores sædvanlige lærerforening tog en lille klike venstreorienterede tèten, organiserede eleverne til opposition og oprør mod lærere og lærebøger og gjorde alt for at sabotere undervisningen.
På vort socialinstitut lykkedes det en klike røde helt at dominere rektor, og højskolen blev det næste mål for spredning af kommunistisk propaganda. De, som vægrede sig ved at danse efter de rødes pibe, blev sparket bort.
På vor kunstfagskole lykkedes det en klike venstreorienterede unge gennem en serie kup at få et fast greb om det meste. Man skræmte lærerskaren gennem terror. Elever, der var utilfredse og "borgerlige", blev frosset ud på nogle uger, og den kommunistiske infiltration var gennemført 100%.
Journalisthøjskolen udsattes for en intensiv bearbejdning. Det gjaldt om at vinde de unge. De blev oplært til at spotte alt, hvad der hed normer og gode sæder, De opdroges til revolutionære, som skulde rive ned og ødelægge samfundet.
Og siden var man moden til et samlet angreb mod radioen, som en venstreorienteret såkaldt kulturelite fik sat sig så godt på, at de i næsten hvert program fik udspredt deres negativisme.
Hele tiden sad størstedelen af folket helt passivt og anede ingen fare. De syntes, de unge var ganske morsomme og kultursnobberne uforståelige. - INDTIL det en dag sagde BANG i bygningen, og de røde sad ved magten efter et vel organiseret magtkup.
DEN, som da forsøgte at opponere, blev omgående kastet i fængsel.
Vi, som lyttede til hans beretning, så på hinanden! Gjorde han nar af os? Vi, som har haft Seco med dets helrøde styrelse, vi, som har et socialinstitut, som ledes af de røde, en kunstfagskole, der helt igennem er venstreorin\enteret, journalisthøjskoler fyldt af revolutionære, og radio og TV, som altid er på pletten med at berette om demonstranter og samfundsopløsere så bredt og udførligt som muligt.
Ungareren anede vore tanker, rejste sig, sagde farvel - og tillod sig at sige: DET HER GÆLDER UNGARN. Noget lignende gælder Grækenland, men med modsat fortegn!
Og vi sad der - præcis ligeså stille som alle andre hyggelige medborgere i dette land, - Som bare lader det gå og gå, til det en dag kan gå for langt. Og svensk demokrati soves bort.
Allan Beer"
Fra tidsskriftet AKTION nr. 6-7.1979.
