Lucia-festen trænges ud af 68`ernes uromantik
Den nordiske jul er ikke som nogen anden jul i verden. Den er noget helt for sig selv. Ordet JUL står alene, - ukendt uden for Norden. Den har ikke noget som helst med Jesu fødsel at gøre. Nordisk jul er født af mørket. I mørket. Under en himmelkuppel fuld af stjerner og med flammende nordlys. Med al den troldom som hører mørket til, og hvor de underjordiske, trolde og nisser lister rundt på lofter og i stalde. Sønden for os fejrer man kirkens hellige nat, hyrdernes nat, stjernen over Betlehem. Alt det er fra historisk tid og har også sin romantik Men den nordiske jul er fra urtiden, før runerne, urgammel.... Den katolske kirke kunde ikke fa has på den, men måtte bøje sig. Gå på kompromis. Mørket vandt, og julekrybben blev stående - inde i kirken.
Ude i folket, i bondestuerne dunkle lys levede julen videre med julebuk og julegris. Lucia kom, men brød ikke med de nedarvede forestillinger. Hendes navn tydedes som beslægtet både med lys og med Lucifer.
Hun kunde passes ind.
Men nu lyder der andre toner og politiske krav om at bytte vor kultur ud med en anden, som trænger sig på og vil have "Lebensraum". Den er opstået under røvertogter i ørknen.
Allerede for nogle år siden meddelte en norsk børnehave, at man fjernede Luciafesten af hensyn til de muslimske børn. Luciakronens lys og "lussekatter" passer ikke til noget så uromantisk som politiske manifestationer.
