Tydligen av brist på kunskaper både i världshistorien och Sveriges politiska historia söker finansminister Magdalena Andersson och statsminister Stefan Löfven desperat efter ord, som kan stigmatisera Sverigedemokraterna i befolkningens ögon. De har hittat ordsammansättningen "nyfascister", altså inte "fascister" som kunde innebära en risk för åtal, men "nyfascister", för vad är det? Det kan alltid bortförklaras som något annat än det, man tror.
Tomma glåpord är otroligt dumt, när man ser på Sveriges politiska historia, för andra världskriget är ju inte så långt tillbaks, att vi inte kommer ihåg det antingen själva eller genom våra föräldrars upplevelser från den tiden, när tyskarna köpte malm till vapen och fick resa genom Sverige till Norge. Svenskarna var klart tvungna till detta. Det förstår vi alla, men sånt kan göras mer eller mindre tillmötesgående.
Nedanstående är ett avslöjande av Danmarks socialdemokrati. Jag undrar om inte den svenska socialdemokratin gjorde likadant eller något liknande?
HIPA*
sindelagsKONTROL
Hvis
vi nøjere betragter vore dages kartotek- og registreringssamfund,
opdager vi, at det socialdemokratiske mål var og er, at man – for
at citere Huxley – vil «skabe en slags djævelsk samfund, i
hvilket alle spionerede mod og øvede stikkervirksomhed mod alle
andre», for at opnå magt over mennesket.
Rødderne
til denne fatale udvikling begyndte med HIPA, som blev grundlagt af
socialdemokratiet i 1935. Formålet med denne organisation var først
og fremmest at kæmpe imod de farlige splittelsestendenser i partiet,
bekæmpe daværende to politiske retninger, der sværger til
diktaturet på grundlag af de hegelske statstanker, hvoraf den
vigtigste er, at staten indtræder i rollen som Gud og bestemmer,
hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, de to politiske
retninger: kommunismen og nazismen.
HIPA
begyndte såre godt med kampskrifter og mødevirksomhed –
altsammern med det formål at oplyse om farerne ved de yderliggående
politiske retninger, men på et senere tidspunkt løb det, der var
begyndt så godt, af sporet, idet man lidt efter lidt påtog sig at
registrere medborgere.
Pø
om pø blev registreringen en statsopgave. - Det blev til gigantiske
statsopgaver inden for politiets efterretningsvæsen at kontrollere
medborgernes politiske sindelag. I tresserne anslår man, var 400.000
danskere
registreret, heraf 4500 underskrivere fra en tværpolitisk
«Henvendelse til rigsdagens medlemmer, som ikke havde tilsigtet «at
opnå det størst mulige antal underskrifter, men derimod et bredt
udsnit af den danske befolkning». Denne petition blev tilstillet
rigsdagen den 8. oktober 1952.
I
en kronik i «Vestkysten»
den 23.10.64 ironiserer Erik Eckert over og omskriver en udtalelse af
fhv. justitsminister
Hans Hækkerup i Folketinget (2.5.64): «Alle
politiske ideologier, der ikke er i nøje overensstemmelse med
ortodoks socialdemokratisk tankegang, er dansk tankegang fremmed og
derfor en fare for vor sikkerhed. Jeg har derfor givet
efterretningstjenesten besked på at registrere alle sådanne borgere
i hemmelige kartoteker og til skræk og advarsel for alle anderledes
tænkende la' det udsivew, at sådan registrering finder sted.»Blandt
socialdemokraterne, som kalder sig selv «de sejrende proletarer, var
det allerede under anden verdenskrig god tone at opfordre til
angiveri. Således udtrykte daværende chef for «de sejrende
proletarer» - statsminister Vilhelm Buhl – sig i statsradioen den
2. september 1942: «Vær
med til at gøre det klart for alle, og navnlig for de unge, at den
der begår sabotagehandlinger, hjælper med dertil, eller over for
myndighederne tilbageholder viden om sabotage eller undlader at
medvirke til opklaring af sabotage, handler mod sit fædrelands
interesse.» - «Denne
sidste sætning virkede ganske enkelt som en opfordring til
angiveri,»
skriver Ingolf Boysen i «Klip fra en filmmands liv».
I et brev i «Berlingske» under cpr.nr.-debatten i efteråret 1978 protesterer direktør Jens Lillelund, Vedbæk, mod statsmagtens tvang og overflødige snagen i borgernes privatliv og skriver endvidere følgende: «Vi, som har oplevet krigen og besættelsen, frygter, hvad et centralregister kan medføre af en ny besættelse. Det var galt nok med folkeregistre og andre kartoteker.»
Men også børn registreres og føres i kartoteker, meget uhyggeligt er det, at skolepsykologerne har til hensigt at trænge ind i hjemmene, hvor disse statsagenter så skal snage i hjemmenes forhold fra børnene er 0 til 18 år; som foregangskommune for denne galimatias skal vi her nævne den socialdemokratisk-styrede kommune, Rødovre, der allerede har indført systemet.I BT fra den 14.5.79 fortæller vognmand Flemming Stevn Pedersen i en artikel under overskriften: «Stopper ulovligt kartotek om børnehavebørns psyke», at han udmeldte sine børn af børnehaven og kæmper for at få børnenes kartotekskort destrueret. «Jeg blive ved,» siger vognmanden «til det er gået op for samtlige forældre i børnehaven, hvad der er sket: En ulovlig registrering af vore børn med psykiske diagnoser, som siden skal bruges af skolepsykologerne.» Samme sted skriver «Far til tre skolebørn» om registrering af børn: «Det er farligt, og jeg er glad, hvis BT vil gøre alt, hvad en avis kan, for at få fjernet kartoteker, journaler, registre og den slags fra vore børns liv.»
Hanne Sølvsten skriver i brochuren «I 12. time» om «en folkeskole fuld af utryghedsmomenter, hvor man allerede nu ved indmeldelsen afkræves barnets og begge forældres cpr.nr., så oplysninger om familiens private forhold står til rådighed for skole, elevråd og myndigheder, - hvor enhver offentlig ansat ligesom læger, naboer og venner siden 1976 har underretningspligt ved mindste tegn på uregelmæssigheder i et barns adfærd, et tillidsnedbrydende system på længere sigt, - hvor der til trods for skolelovens paragraf 11 afholdes skolepsykologiske læseprøver uden forældrenes samtykke, - hvor der for elever med specialundervisning foreslås opretttet en journal på Bistandskontoret om formodede arvelige og familiære forhold samt alt om barnets tidligere liv etc.
Udviklingen fra HIPA til det moderne kartotek- og registreringssamfund er udemokratisk, men begrundes ofte af løgneperfektionisterne som en nødvendighed for statens sikkerhed; men denne udvikling hører hjemme i en politistat, d.v.s. i diktaturet, og er et demokrati uværdigt.
Overlærer A. P. Brix, Mantiusvej, Hellerup.
*) HIPA betyder Hovedorganisationenernes Informations- og Propaganda Afdeling
Kilde: Det samfundskritiske tidsskrift AKTION nr. 8, 1979 (= »Børneåret»)
PS Löfvens tokiga angrepp med "nyfascister" har redan kommit tillbaks som en bommerang mot Löfven själv:
