Krav på Samfundets beskyttelse

«Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse»
(Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Artikel 16, punkt 3)


Kernefamilien og forældremyndigheden har længe lidt under både fordulgte og åbne angreb:

Der går en rød tråd fra Franfurterskolen og De kommunistiske
langtidsmål til:
Mentalhygiejnens ideologi – og dets tre faggrupper: psykiatere,
psykologer og socialrådgivere. Samt til pædagoger, lærere,
kirkefolk og børneforsorg.
Eggert Petersens forslag til nyt partiprogram for socialdemokratiet 1969 («Trivselsprogrammet»)
Ritt Bjerregaards U90, skolereform, forældrekursus og kønsrolle-snak.
Eva Gredals: Statens Børnskommission og Christiamia
Etc. Etc.
Og nu sidst EU's angreb på forældremyndigheden 2014. Og "Gender-snakken"

(NB da jeg var færdig med denne artikel opdagede jeg en
meget vigtig redegørelse for hvordan nævnte røde tråd blev knyttet sammen med det mentalhejniske projekt om at skabe "et nyt menneske" og "en ny verden"..
Læs derfor også Post scriptum!)


Kommunisterne opnåede ikke det politiske resultat af krigen, hverken den varme eller den kolde, som de havde forventet i betragtning af deres deltagelse i modstandskampen, men man gav ikke op. Man valgte en anden strategi: den mere uskyldigt udsende, men noget langsommere psykologiske nedbrydning af befolkningens kultur og traditioner under Den kolde Krig. (Læs kapitlet «Den anden Form for Krig» i den schweiziske "Zivilverteidigung").

Allerede under Anden Verdenskrigs afslutning (et velvalgt tidspunkt) stiftedes således «The World Federation of Mental Health» (WFMH), der slog til lyd for en fundamental ændring (forbedring) af samfundskonstruktionen: man skulde bryde med alle gamle normer, idet forældreopdragelsen skulde afløses af professionelle opdragere, godvilligt eller tvungent (idè af psykiater Brock Chisholm). I Danmark oprettedes Landsforeningen for Mentalhygiejne 1948. Tre faggrupper blev indmeldt globalt: psykiatere, psykologer og socialrådgivere. Hertil kom almindelige medlemmer.

«Fri opdragelse» blev en trend i efterkrigstiden. Den har rødder i Rousseaua filosofi, «Laissez faire», som i praxis over for kronprins Frederik (den Sjette) havde vist sig temmelig håbløs, hvilket ikke forhindrede nye forsøg i 1940'erne – 50'erne, som vel gjorde sit til en vis frigjorthed i dagligdagens etikette og påklædning. Men gymnastik i skolerne blev delvis ugleset som en nazi-agtig disciplin og derfor afløst af kollektive boldsspil.

På amerikansk plan skete der her efter krigen forsøg med hjernevask på krigsfanger, bl.a. med den såkaldte Tavistock-metode, der skulde nedbryde offerets psyke og sjælelige styrke og gøre det modtagelig for indoktrinering. Stifteren af denne metode hed J.R.Rees og var den første direktør for det internationale WFMH. Man skulde noget senere opleve, at ellers velfungerende ansatte på erhvervskontorer skulde bryde sammen i de af firmaerne arrangerede «psykologkurser» for personalet.

Den danske afdeling af WFMH udvidede sin virksomhed betydeligt i 60'erne under direktør psykolog Eggert Petersen (se foto) gennem landsdækkende propaganda og ved at oprette et «forskningsinstitut»,
som skulde hjælpe politikere med rapporter om dit og dat. Psykologi blev et eftertragtet studium, som mange af uransagelige grunde følte tillid til.
Brug af psykologer i retssager har senere vist, at psykologi ikke er nogen eksakt videnskab, da den kan føre til fuldkommen modsatte konklusioner.

Nu kom narkotika væltende ind i landet. Skoleungdom slappede af over en chillum, flippede ud og forlod skolen, nogle også forstanden eller livet. Den kommunistiske samfundsnedbrydning slog ud i fuldt flor med 68'ernes «sex-revolution» etc., men de få, der så en sammenhæng, kom ikke til orde. Ingen brød sig. Borgerfløjen sov. (Bortset fra Glistrup, men ham fik man ødelagt med politisk manipuleret retssag).

"Forfaldet i 70'erne
Lena Zavaroni, 12 år - forbløffede med et repertoire af sexede sange.
I marts 1974 optrådte den 12-årige Lena Zavaroni fra Skotland i dansk TV. Hun vakte både henrykkelse og forargelse. Aldrig før havde man set en lille pige som med genneminstruerede , sexede bevægelser sang og skabte sig som en voksen dame. Mange betragtede barnestjernen som et forfaldstegn - det er et kendt træk i flere kulturers forfald, at børn får voksne sexroller.
Stadig flere pornografiske blade viste børn i sexuelle situationer med voksne."                (Kilde: Lademanns Ekko-årsskrift 1975)

Mentalhygiejnens ideologiske underafdeling, BRIS, "Børns Rettigheder I
Samfundet" (populært udlagt som "BarneRov i Samfundet"), lokkede børn hjemmefra eller fra skolen, bl.a. til Christiania eller "Børnemagt".

Så snart socialisterne kom til magten i folketinget gennemførte den
fundamentale ændringer inden for skolevæsenet (Ritt  Bjerregaards
U90 og skolereform 1975), socialvæsenet (mentalhygiejniker Eva Gredals
Småbørnskommission), børneopdragelse og forældremyndighed, i god
overensstemmelse med ovennævnte kommunistiske programmer og med
en fortsat heftig propaganda (bl.a. i Børneåret 1979). Mentalhygiejnen fik
uden ringeste forudsætning velbetalt statsjob som «narko-bekæmpere»
mens Christiania blev «fredlyst» som et «esperiment».

Samtidigt med disse let tilslørede resultater under et magtfuldt

kommunistinficeret socialdemokrati gik kommunismen tilbage.
I 80'erne drev de intensiv propaganda for «fred» under paraplyorganisationen «Samarbejdskomitèen for Fred og Sikkerhed». Danskerne blev overvældede med alverdens forslag om freddemonstrationer. En sidste indsats.. Så faldt muren og alt blev anderledes. Støtten fra øst forsvandt. DKP forsvandt. Slut med aktioner under røde faner. Regnbuens farver var bedre. De vakte mere tillid. De favnede alt og alle, globalt og kollektivt. Borgerfløjen tænkte næppe på, at regnbuen allerede var blevet et symbol for marxismen, som f.ex. ved Christianias regnbueudstilling på Charlottenborg 1976, der som så meget andet støttedes af kulturminister Niels Matthiasen.

I årevis havde man hørt om kvindernes krav om ligeløn. Med 68'ernes «sex-revolution» kom der ekstra gang i diskussionerne om hankøn og hunkøn, kønskamp og kønsroller, ligerettigheder og ligeværdighed. Lød
det ikke godt? Hvorfor var det som det var og hvordan burde det være? Børnene i skolen var ikke længere fredet. De skulde vide besked om kønslivet og kønsroller. Der var politik i det som i alt andet.

I Sverige havde man to magtfulde sex-foreninger.
Den ene interesserede sig især for salg af kondomer. Den anden, RFSL, Rigsforbundet for sexuel ligeberettigelse, stiftet 1950, fik foden indenfor     i regeringen og opnåede trods årelang modstand observatørstatus i FN 2007. Dermed kunde RFSL som ”eksperter” påvirke beslutninger     i menneskerettigheds- og sundhedsspørgsmål i FN angående homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). RFSL-propaganda viste fotos af (hvad de kaldte) ”homosexuelle småbørn” o.l., og gik ind for at lære småbørn sexlege og for bevidst at gøre drenge til piger - og omvendt.
Sex.snak kunde bruges i propaganda og indoktrinering i skolen.
Undervisningsminister Ritt Bjerregård, som var vokset op i et
kommunistisk præget hjem, og som karrierekvinde ikke havde
børn, forstod hvordan forældre burde være, så hun arrangerede
statsbetalt kursus til belæring af forældre i den rette politiske ånd
og accepterede tilmed porno-materiale i skoleundervisningen!

Hun havde flere private «kaffeklubber», men det drejede sig ikke om hygge og venindesnak. «Politik er krig», mente hun, «ikke kaffe med blødt brød». Ritt og fem andre piger interesserede sig for kønsroller og skrev skolebøger om det.  Lad os bare kikke tilbage på deres arbejde i 70'erne:

Eva Bendix, datter af tegneren Hans Bendix. Hun var journalist ved Aktuelt og gift med sin kollega Claus Becker, der avancerede til chefredaktør samt presseattachè ved ambassaden i Stockholm, chef for udenrigsministeriets pressekontor og siden kultur- og presseråd ved ambassaden i Bonn.
Eva Bendix deltog i 1950'erne i mange TV-programmer sammen med Norma Bøgedal, som siden blev programredaktør i TV's Kulturafdeling. Eva Bendix var med i den marxistiske organisation «Samarbejdskomitèen for Fred og Sikkerhed» og repræsenterede den som «dommer» ved den høring, der var arrangeret den 12.10.1979 af det marxistisk styrede DDK (Danmarks Demokratiske Kvindeforbund) om chilenske, tyrkiske og grønlandske børn og unges elendige forhold i Danmark.
Eva Bendix var medlem af Uddannelsesrådet for Grundskolen under CUR (Statens Centrale UddannelsesRåd (U 90!) Follkeskolereformen 1975!).

Jytte Hilden, cand.polyt. i kemi, gift med cand.mag. Johny Leisner ved Historisk Institut ved Kbh.s Universitet. Begge var med i den marxistiisk styrede Landskomitè mod Berufsverbot i Vesttyskland (også aktiv i Danmark).

Kika Mølgård, journalist, gift med journalist Henrik Antonsen ved DR, som avancerede
til næstkommanderende ved TV. Han er i bestyrelsen for Journalisthøjskolen, Danidas Oplysningsudvalg, repræsentantskabet for Filminstituttet og det faglige landsudvalg for de humanistiske uddannelser.
Kika Mølgård, kendt som særdeles aktiv,var ansat ved bladet «NB», som kun klarede sig eet år
(1970). Hun var med i KULU (Kvindernes U-landsudvalg). Sammen med journalist Annette Winding (ved Politiken) har hun skrevet en masse interviews med venstrefløjsfolk som bl.a. Agnete Diderichsen, Erik JørgenHansen, Tore Jacob Hegland, Torben Bo Jansen, Jørgen Jepsen, Bernard Jeune, Boje Katzenelson og Karen Siune.
Mølgaard har videre skrevet resumè om U 90 og CUR's redgørelse og om Verdensaktionsplanen for Kvindetiåret 1976-85, udgivet 1978 af KULU og FN-forbundet med forord af Lise Østergård.  (NB FN-Forbundet har intet med FN at gøre).

Lise Sørensen, forfatter, digte, noveller og essays. Alexander Fossprisen 1964.  Engageret i kvindesagen. Imod besparelser i DR, biblioteker og kunst. Med i det socialisiske tidsskrift «Hug!».
Med i Filmsinstituttets bestyrelse og gik vældigt ind for filmen om palæstinenserne «Et undertrykt Folk har altid ret», lavet af Nils Vest fra  «Christianiateatret Solvognen» for Statens Filmcentral.
(Filmen måtte ændres efter klage over manglende sandfærdighed).
Lise Sørensen var gift med VS'eren Erik Knudsen, som var inviteret med til Top-venstrefløjsmødet 6.11.77 (Kilde: JyllandsPosten), der skulde rette op på samfundet.

Bente Ørum, psykolog, ansat ved Mentalhygiejnisk Forening for Børne- og Ungdomsforsorg !!
Forksningsassistent på Socalforskningsinstituttet angående befolkningens uddannelsesproblemer
og velfærd under ledelse af cand.polit. Erik Jørgen Hansen (fra Mentalhygiejnen!). Begge var medlemmer af CUR (U 90 !). Han var inviteret med til ovennævnte Top-venstrefløjsmøde 6.11.77).
Bente Ørum lagde vægt på samfundets ret til børnene! Hvilket var Mentalhygiejnens ideologi,
som deres tre faggrupper spredte i samfundet.

Pigegruppen skrev flere bøger om kønsroller: «Kønsforskelle blandt skoleungdom» 1973
og skolebøgerne «Du spiller en rolle – også en kønsrolle», «Du skal selv bestemme» og «Bli'r der plads til os?» (sidstnævnte også med bidrag fra andre).

Ritt Bjerregaard havde som politisk karrierekvinde selvsagt mange kontakter, og hendes mand, Søren Trier Mørch, var lektor på Odense Universitet. Man kan nok gøre sig tanker om denne Ritt's røde 6-pigegruppe, der ved egne og ægtefællers stillinger, ben og aktivitet havde forbindelse til ministerierne, uddannelsesrådet, landsudvalget for de humanistiske uddannelser, universiteterne i København og Odense, Socialforskningsinstituttet, Mentalhygiejnen, Journalisthøjskolen, Filminstituttet, KULU, Danida, Mellemfolkeligt Samvirke – for ikke at tale om massemedier som DR, TV, presse, forlag, biblioteker, teatre etc.


"Alla människors lika värde"

Denne frase stammer fra FN's menneskerettighedserklæring fra 1948. Men den er forkert oversat til svensk. Erklæringen henviser til den i mennesket iboende værdighed, dvs. selvagtelse, stolthed, pondus, takt. På engelsk: dignity. På fransk: dignité.
Dette almene hensyn i menneskelivet er dermed gjort  til en politisk doktrin. En doktrin om, at alle mennesker har samme værd og er ligestillede.
I Sverige hedder ligestilling «jämställdhet», og ingen steder går
man vist så meget op i det som netop i Sverige og allermest i
«feminisme»-bevægelsen. Den mande-nedgørende kvindesag fik
sit eget parti, hvis formand Gudrun Schyberg tordnede imod
familie-begrebet. Partiet kom ikke ind i Riksdagen, men er repræsenteret i EU. Ideologien nåede helt ud i det absurde! Jagten gik lystigt for at gribe nogen eller noget, som ikke var med på noderne og dermed «diskriminerende» og"racist". Ikke bare Pippi Langstrømpes far i Söderhavet og negerbollerne i Sjöbo, men også den «mandlige» skiltning ved fodgængerfeltet. Der krævedes nye
skilte med kvinder i skjørt! Åbenbart er man lige så fjollet i Tyskland, hvor man satte kvindelige trafiklys op i Dortmund!

Et firma i byggebranchen, "Betonghåltagarne"(Betonhultagerne)
havde som logo en glad gul kineser, der dukkede op af et betonrør tværs gennem jordkloden. En eller anden galning mente at logoet var "racistisk" og firmaet følte sig tvungen til at fjerne det.
De lavede et nyt logo med en kineser, hvor hans stråhat var gledet ned over hans glade øjne, men det fik de også vrøvl med!!
Man skal sandelig være svensk for at forbinde kineseren med racisme!!
Han er helt sikkert af samme fornøjelige slægt som "di tri smi
kinisiri på Hijbri Plids"

Sexisme (kønsdiskriminering) er undertrykkelse på basis af køn,
tidligere i reglen kvindekøn. Nu nok mest homosexuelle m.m..
I Nantes i Frankrig arrangerede skolevæsenet eller eleverne selv
sidste år en kampagne imod sexisme, hvor piger og drenge i 27
gymnasieskoler skulde have kjole på 16. maj. Slagordet "Kjole:
frihed eller fængsel?" var taget fra en bog af den franske feminist
Christine Bard. Emnet viste sig mere politisk end forudset med
mod-demonstration imod homo-ægteskaber etc. fra organisationen
"Manif pour tous" og folk, der gik ind for kernefamilien.

Plakat, hvormed skoledistriktet i Nantes propaganderede for
"Kjoledagen" imod sexisme.

Man skulde kunne tale om alt, hvor som helst, når som helst. Derved blev der åbnet båd for tidligere tabu'er og for en masse uhøviske ord. Nu skal vi dele WC'er. Samme WC for mænd som for kvinder. Ja man har endda været inde på, at kvinder vel kan stå op og tisse ligesom mænd, hvilket nok kræver undervisning? Nogle har foreslået at man skulde fremstille et særligt tisserør til kvinder. (Apropos denne sære snak mener jeg at kunne huske, at den græske historieskriver Herodot fortalte om Ægyptens kvinder, at de stod op og tissede).

Gennem al dette ævl kom man naturligvis frem til problemerne med dem, der var anderledes, der var udenfor eller midt imellem. Som man altid havde kendt og accepteret i stilhed. Nu blev de halet frem i lyset, omtalt og vist frem. Homosexuelle udgør en minoritet, men blev en majoritet – i massemedierne! Deres antal voksede. Agitationen virkede. Pression og
Følelser voksede. Regnbueflagene blafrede. Og til sidst strømmede gay-
festivaler som floder gennem storbyernes gader. De rev alt med sig i
politisk-korrekt henrykkelse, al tanke, al forstand.

Intellektuelt fordærv havde gjort Vestens intellektuelle modtagelige over
for ethvert skørt påfund - den udflippede neo-marxisme, feminisme,
humanisme, miljø-isme, sexisme mv. ....
Den svenske sexforening RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande, fik foden indenfor i FN 2007 og kan nu som sex-expert globalt påvirke alverdens lande om homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). De viser fotos af ”homo-
sexuelle småbørn" og går ind for at lære småbørn sexlege og for
bevidst at gøre drenge til piger – og omvendt.

Svensk fjernsyn viste lummert pædofil-agtig erotik-program med dreng i puberteten.

At gay-festivals – som meget andet – kunde have en bagtanke stod ikke klart for menigmand. Og at bagtanken kunde være rettet mod samfundets fundament: familien og forplantningen
var naturligvis tilsløret. Hvem kunde ane, at det var en afgørende
målsætning i den kommunistiske ideologis strategi for at nedbryde Vestens demokrati med overdreven sex-snak? Selvom de homosexuelle siger sig at være stolte og glade, så vil de alligevel være som andre. De vil have børn. Hvordan bliver børn, der vokser op i et unormalt miljø med to mødre eller to fædre? Bliver de normale? Jo mere Vesten ændrer samfundet efter homosexuelle og lesbiske m.m., jo mere absurd bliver krav og tiltag. Hvad med adoptionslovgivningen, børneforsorg og børnerettigheder?

Vestens jubel over gay-festivalerne kunde sikkert høres langt ind i Rusland. Den taktik, som kommunismen havde spredt i Vesten for at nedbryde den, kom strygende tilbage mod Moskva som en bommerang med krav og opfordring om at russerne skulde være med i festlighederne og fejre fælles fodslag med Vestens befolkninger.

STOP råbte Putin. Han kendte jo taktikken. Vidste, at gay-strategien skulde give problemer og nedbryde livssyn og samfund, demoralisere og forkvakle. For vist var taktikken oprindelig en kommunistisk recept, men den var ikke beregnet til deres egne, men til "fjenden"! Alle sexforeninger, der stod bag sexarrangementer i Vesten blev rasende over den russiske afvisning og forsøgte at forpurre den internationale World Congress of Families, som skulde afholdes i Moskva den 10. og 11. september 2014 eller i det mindste at forhindre folk fra Vesten at deltage. (Artikel af Janice Shaw Crouse. http://americanthinker.com/2014/09/learning_from_russias_return_to_its_historical_roots.html#ixzz3DkMDGqrb.

I Vesten fortsatte galskaben. Man «forskede» og gravede om køn og arveanlæg. Som om man vilde kønnene til livs. Og det vilde man. Der opstod en politiserende «Genderforskning» (kønsrolleforskning) af lignende art som andre upræcise filosoferende "humaniora"-snakke-forskninger  hvor man starter ud fra et ønsket politiske facit og indretter forskningen derefter.  

"Genderismus» - (en gammel socialistisk idè) har som mål at ødelægge den biologisk begrundede klassiske familie-struktur (kernefamilien). Jo mere Vesten ændrer samfundet efter homosexuelle og lesbiske, jo mere absurd bliver krav og tiltag.


I 2014 kom EU ind i billedet: EU og World Health Organisation (WHO) kræver obligatorisk sexundervisning for småbørn fra børnehavealderen, altså 3-4 år, med omtale af alle former for sex. Hvis lærebøgerne ikke medtager alt, vil de blive afvist, og i øvrigt skal børnene også lære sex-afvigere at kende direkte og kunne snakke med dem eller deres organisation i følge projektet. Sproget og dermed etikken når tilsyneladende (generelt?) ned på samme lavpunkt, som man tidligere har set i Danmark, hvor lærernes frihed til selv at vælge brugbart undervisningsmateriale gjorde, at nogle valgte pornohefter! Jo værre jo bedre mente man åbenbart i undervsiningsbranchen.
Foreningen «Sex og Samfund» fik i 2004 lavet en CD-rom med en sex-oplysende tegnefilm «Sexstarz». Den var af en sådan art, at sundhedsminister Løkke Rasmussen – trods stor pression og ballade fra sexologer etc. – nægtede at give den et blåt rekommandationsstempel.


EU-WHO -projektet er helt klart på beskidte veje. Det lyser ud af alt det hemmelighedskræmmeri, der har været omkring det. Befolkningerne skulde åbenbart ikke vide det mindste om hvad man havde tænkt at gøre med deres børn. Man ignorerer totalt deres forældreret og enhver demokratisk tanke.
 Da projektet afsløredes i foråret 2014 viste det sig omgående, at det ikke stod tilbage for andet snusket sexstof. Man fremviste legetøj til småbørn i form af kønsdele med en hård træ-penis og en blød vagina, fremstillet på den pædagogiske højskole i Luzern.

Dette var mere end forældre vilde finde sig i. Det er brud på almindelig anstændighed og et uhørt angreb på deres naturlige forældremyndighed, idet børnene vil være tvangsindlagt til sex-timer og altså ikke kan fritages. Det medførte adskillige demonstrationer, møder og protest-underskrifter i Schweiz og Tyskland, men EU-projektet skal fortsætte og presses igennem i hele EU i 1915 !

Borgerfløjens fløjmænd reagerer som de plejer. De gemmer sig bag forskellige beroligende synspunkter, som de tror fritager dem for ansvar,
som f.ex.:

1: det forstår småbørn ikke noget af (og dermed er det ligegyldigt).
2: Islam vil nok modsætte sig en sådan undervisning!

Kommentar fra Spydpigen til disse to borgerlige argumenter for at sidde med hænderne i skødet og lade de røde bestemme::
1: hvorfor er det så vigtigt at gennemtrumfe sex-undervisning for 3-4 årige småbørn?? Afskaf det! Det kan sexualisere barnet før dets fysiske modenhed
og evt. bringe det i uføre. Eller påføre det negative og ubehagelige tanker..
2: Islam? Måske, men muslimer ønsker samtidigt, at pædofili bliver accepteret og lovliggjort i EU,
da det er en vigtig del af deres kultur, jvf.
de mange giftermål med små pigebørn

Ovenstående er skrevet ud fra egne oplevelser og erfaringer.
Hvordan denne sex-galskab, den intensive sexpropaganda og den unaturlige premature sexualisering af vore børn skal ende, er ikke godt at vide. Den voksne befolkning bærer et tungt ansvar, som den knappest selv fatter. I hvert fald synes den indtil videre at lade stå til.
Men man gør sig sine tanker, når man gennem 50-60 år har kunnet følge de kommunist-prægede "mentalhygiejniske" tanker og ideologier om, hvordan man skulde demoralisere og ødelægge Vestens kultur indefra ved påvirkning af børnene. Det børn opdrages til, bliver landets kultur og politik en snes år senere. Derfor er sande kommunister (ikke salonkommunister) i de demokratiske lande altid meget ivrige for at påvirke børn så tidligt som muligt - i børnehave, skole og fritidshjem.
Statsopdragelse.


Autoriseret
      kontrolleret
             Statsopdragelse

Tilbage står nu spørgsmålet: hvilke personer står bag det alt omfavnende projekt for at vinde global magt? Set nedefra er det i første omgang vore egne politikere, men over dem er det EU og højere oppe...??
Verdens største finansmænd. Under et kommunistisk diktaturs slavebundne befolkninger mener de åbenbart at kunne styre alverden....

Godt nytår!

PS

http://www.kmr.nu/pdf/den-hemliga-agendan.pdf

Du sköna nya psykiatriska värld

den hemliga agendan

av Peter Anstrin