Grænseforeningen og Stefanskirken går muslimernes ærinde.
Efter tabet af hertugdømmet Slesvig i krigen 1864 opstod der lokale grænseforeninger ud over kongeriget Danmark til støttefor landsmændene syd for den ny grænse ved Kongeåen. Under 1. verdenskrig måtte danskerne i Nordslesvig kæmpe med på tysk side og til minde om dem, der faldt, rejstes et monument over “den ukendte danske soldat” på Garnisonskirkens kirkegård vedSkt. Annæ Plads i København.
Ved Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920 oprettedes paraplyorganisationen Grænseforeningen, der i dag består af 70 lokale grænseforeninger rundt om i Danmark med ca. 15,000 medlemmer.
I vore dage kan mange ikke deres Damarkshistorie, da faget bliver ignoreret i skolen af 68'erne, og grænseforeningernes medlemstal er dalende. Det har man fundet råd for ved at ændre foreningens formål til også at omfatte muslimernes opreklamerede “mindretal”. 5.kolonneorganisationer vil altid være i “mindretal” i forhold til den befolkning, de med list skal overvinde. Dette arbejde med islamisering af landet har ført til en del udmeldelser i Grænseforeningen.
Efter ændringen af foreningens formål opstod projektet “Kulturmødeambassadørern”, hvor unge af forskellig etnisk oprindelse tager ud på skoler og institutioner og debatterer hvordan det er at være i mindretal, nu ikke i forbindelse med grænselandet, men med den fremmede indvandring.
Onsdag den 21. august vil man kunne møde “Kulturmødeambassadørerne” fra Grænseforeningen til dialogmøde i Stefanskirkentpå Nørrebro. Stefanskirken stiller sig hermed på linje med Helligkors Kirke, der havde inviteret en muslimsk imam til at holde tale anden pinsedag!.
Det kan ikke være hverken Grænseforeningens eller Folkekirkens opgave at søge dialog med muslimer, hvor dialog som bekendt ikke er mulig. Islam anerkender kun betingelsesløs overgivelse til deres egen religion, og jeg vil ikke leve i slam. Det er blåøjet at tro på dialog til forsoning. Men hvis vi gider, kan vi naturligvis møde op i kirken for at ytre os om kuldsejlende projekter og de manglende grænser.
Fra Hans, lidt forkortet af Spydpigen
