Der kan vel være noget om snakken, når Jalving i Berlingeren giver udtryk for, at "mødrene har snuppet magten", hvorved moderlige værdier som "omsorg, nærhed, inddragelse, følsomhed og terapi" er kommet i højsædet, mens de fædrene værdier er blevet svækket.
Begge køns medfødte værdier er vigtige i et samfund, og bør derfor repræsenteres ligeligt i afgørelser i samfundet.
Men skyldes bløddyrsmentaliteten nu også, at"mødrene har snuppet magten"? Er der noget belæg for at påstå, at matriarkalske samfund skulle være svage i koderne?
Er det ikke snarere en slaphed, som skyldes andre forhold?
Landsforeningen for Mentalhygiejnen (Den danske aflægger af The World Federation of Mental Health) hævdede med stor iver i 70´erne (bl.a. under psykolog Eggert Petersens styre), at danskerne fremover ville få meget brug for psykioterapi og nævnte endog et meget højt procenttal (som jeg ikke her husker). Mentalhygiejnen havde interesse i en sådan udvikling, da den nærmest udgjorde et slags kartel for psykologer, psykiatere og socialrådgivere.
Politisk set stod Mentalhygiejnen til venstre for socialdemokratiet og havde ikke helt ringe politisk indflydelse gennem diverse nøglepersoner helt op i regeringen.
Sandt nok undrer man sig i dag gang på gang over, at danskerne er blevet så pyldrede, at de altfor ofte skal have psykologhjælp for at klare selv mindre væsentlige oplevelser.
I øvrigt bilder jeg mig ind, at også hashens udbredelse har gjort sit til vor slaphed. Hashens virkning er nemlig bl.a. en ligegyldighed i dømmekraften: det ene kan være lige så godt som det andet. Hvem skal afgøre det? siger hashrygerne. En attitude, som også har bredt sig til ikke-rygere.
(Kilde: Jarvings "Farmand i Opløsning", Berlingske - via Snaphanen)
