Det er forståeligt, at foräldre föler sig stressede og bliver slået helt ud, når en magtfuld kamporganisation som BUPL fortäller dem, at fremover vil der ikke väre så megen tid og omsorg til Lillepeter.
Men er det ikke systemet som helhed, som er forkert? Småbörn vil nu helst have far og mor i närheden, og selv de mest omsorgsfulde pädagoger kan ikke med deres bedste vilje erstatte far og mor. Skal man se på börnenes tarv og önsker, så skal der helt andre boller på suppen.
Men det er ikke det BUPL arbejder på. D eres aktioner og råben op har alle dage drejet sig om flere og flere börneinstitutioner og dermed flere og flere börnepädagoger og en större og större fagforening. Mere i lönningsposen og större indflydelse over börn og foräldre.
Den politiske kamp har ofte betydet langt mere end Lillepeters dagligdag i hönsegården. Börn anbringes som en varepakke i institutiobnerne om morgenen og hentes efter foräldrenes arbejdstid hjem til en ofte stresset stund i hjemmet med madlavning, spisning og så til köjs.
Er det en tilvärelse?
