I Smålands store skove har kriminaliteten gode kår, ikke mindst når økonomiske nedskæringer ramte politiet. Inden for bare ét år oplevede man 4 brutale og barbariske overfald på ensomt boende personer 2003-2004 foruden anden kriminalitet som voldtægt, overfald, røverier etc. Smålænningene rejste et mindre oprør og krævede justitsminister Bodstrøm (s) til ansvar. Han ignorerede arrogant problemerne.
En god ven til den ene myrdede, forfatteren Johan Engblom, gav sig ikke. Han har kulegravet sagen om, hvordan hans nabo Rolf Nilsson blev myrdet af en jugoslaver Branimir Simice. Han var flygtet til Småland fra et fængsel i Jugoslavien, hvor han var i gang med at afsone 20 år for medvirken til mord. Han efterlystes af Interpol, men det svenske politi i Växjö ignorerede efterlysningen. To år senere myrdedes Rolf.
Det viser sig nu, at Växjöpolitiet har ignoreret en lignende alvorlig allarm angående et kidnapningsdrama i Malmö her i september 2006.
Men ikke nok med disse forsømmelser.
Da Växjöpolitiet for en tid siden kom over et af landets største våbenlagre på en bondegård i Småland, viste det sig, at størstedelen af våbnene stammede fra - det svenske politi.
Avisen Världen idag, som tør lidt mere end de fleste aviser, har taget fat i sagen: Växjöpolitien er for langsomme med at forklare, hvordan politivåben kunne havne hos lederen af en våbenbande, Sven-Erik Ahlberg. Flere af hans kunder var personer, som politiet kender som informatører og infiltratører. Blandt dem også den person, som solgte et våben til en barnepige i en meget omtalt mordsag for et års tid siden (Knutby-mordet).
Det er siden kommet frem, at denne person fornylig har fået en 3-årig fængselsstraf i Marokko for narkotikakriminalitet.