september 15, 2007

1807: De tog vor flåde








Englænderne sejler bort med den danske flåde, men det var dem ikke nok. De ødelagde omhyggeligt de halvfærdige skibe på Holmen. T.h. ses Philip de Langes mastekran og foran den en fin hvid pavillon, som var beregnet til kongelige besög. I baggrunden ses Toldboden med pakhuse.

Krigsbyttet bestod af 15 linieskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 mindre fartøjer.

september 14, 2007

Välfärd - vad är det?

Jag ser i bladet ”Veteranen” , att en Margit Ferm från organisationen SPES (”Håbet”) arbetar på, att självmordsantalet bland äldre skall ner.
SPES tycks generellt anse självmord för en olycka, framkallat av depression eller missbruk. Det kan det vara, men det är inte givet, och minst kanske just bland äldre människor. Enligt SPES rör ”äldres självmord sig ofta om brist på fungerande välfärd”. Har äldre självmördare
sagt det, och vad menade de?

Vad menas överhuvud tagit med ”välfärd? Menar vi alla det samma? Personligt menar jag, att ”välfärd” skall innebära att komma ut av tillvaran på ett anständigt sätt, utan at ta ifrån gamlingarna deras värdighet och myndighet. Det är ovärdigt och förnedrande för en människa, som har levat och verkat i många år, att bli torkat i rumpan av en främmande människa och vänt runt i sängen som ett bylte för att undvika vätskande liggsår. Skall det kallas välfärd? Eller humant?

Varför kan man inte prata om döden helt vanligt? Är den obehaglig? Att prata om döden och speciellt självmord anses ofta för tabu. Om också SPES omedelbart ger uttryck för, att detta kan vara fel, understryker de dock tabut när de undviker ordet ”självmord”. De vill kalla det ”suicid” (med engelskt uttal?). Varför? Blir den självvalda bortgången annorlunda på engelska? Döden är det ändå säkre här i livet. Det ändå, som vi från barnsben vet existerar. Personligen fattar jag inte ångesten för tal om eller för döden själv. Mera för övergången, som just (?) med anledningen av ”välfärd” kan vara långdragen och smärtfull. Man skiljer i psykiatrin mellan självmord i affekt över något och så den helt medvetna handlingen. Bland äldre är den senaste nog ganska vanlig (statistik?).

”Att se ett självmord som ”ett psykiskt olycksfall”” hälsar Margit Ferm och SPES välkommen i regeringens kommande proportion för att förebygga självmord.
Låt de gamla göra, som de vill. Lytt till dem, båda dem med ångest och dem, som ser fram till döden som en bra avslutning på livet. Människorna är inte lika! Och ålder gör kanske - särskild rörande detta ämne - en stor skillnad. Ta inte den personliga friheten från de gamla. Omyndigförklara dem inte!
"Metamorphose"
Skulptur ved
Allinge Kirke af
Arne Ranslet.

Sveriges Tragedie 47. EU

Vi nåede ikke, at blive färdige med bogen "Sveriges Tragedie", så her fortsätter vi med nr. 47, idet jeg gör opmärksom på at dette afsniot har väret lagt ud på bloggen tidligere i anden sammenhäng. Det er altså lidt repetition denne gang. (Repetitio est mater studiorum).


EU (Tidl. på bloggen 26.7.07)
Måske nogen synes, at omtale af EU i et hefte om Sverige er malplaceret.
Men fornylig var den danske kronprins på studiebesøg i EU´s Babelstårn i Brys-sel for at se, hvor de love bliver til, som han siden skal underskrive.
EU-lovene står over EU-landenes nationale love. Vi ser, at danske love bliver dømt ulovlige ved EG-domstolen og må laves om. Derfor er en omtale af EU absolut nødvendig for at forstå Sveriges og alle andre EU-landes situation.
I mange EU-lande er der en stærk folkelig misfornøjelse med den voksende overstatslighed i EU og udviklingen mod et europæisk magtimperium. Man burde ved grundlovsrevideringen i Sverige have taget hensyn til dette og foretaget en kritisk vurdering af EU´s struktur og arbejdsmåde i stedet for at befæste det kolossale buraukrati og den evindelige overføring af national folkemagt til EU.
EU´s slet skjulte mål er at ”klargøre manegen” for den globale kapital.
De sidste års angreb på velfærdssystemet, firmaflytninger til lavlønslande og løndumpninger - alt med EUs velsignelse - viser, at kapitalinteresserne over-tager mer og mer af magten fra de folkevalgte forsamlinger i medlemslandene. Et mellemstatsligt samarbejde burde som øverste målsætning værne om landenes selvbestemmelse i forhold til den globale kapital. EUs fortiede målsætning skal nås med de såkaldte lovpriste fire frihedsrettigheder: fri bevægelighed for personer, varer, tjenster og etablering - alt sammen fordele først og fremmest for storkapitalen. Med nedlagte grænsekontroller slipper vi for at vise pas, men vi skal dog alligevel kunne bevise vort EU-med-borgerskab! Den frie bevægelighed er en velsignelse for alle kriminelle netværk og i virkeligheden et angreb på medlemslandenes selvstændighed. Det mest effektive skridt for at stoppe den voksende kriminalitet og medborgernes utryghed er at genindføre grænsekontrollen.
Magten i EU deles af Rådet og Ministerrådet (= regerings-/statscheferne) og ministre fra medlemslandene), EU-parlamentet og EU-kommissionen.
Parlamentets opgave er at give EU skin af folkelig indflydelse. I virkeligheden ophører EU-parlamentarikernes folkelige tilknytning den dag, de vælges: det er dem nemlig forbudt at tage noget hensyn til eget land! (Sic!). Mange parlamen-tarikere er desuden blevet valgt gennem en procedure, hvor mindre end halv-delen af de stemmeberettigede har deltaget. EU-parlamentet er altså nødvendigt og kunde lige så godt afskaffes.
I virkeligheden er stats-/regeringscheferne de eneste, som har nogen form for demokratisk legitimitet bag sig i EU, og til forskel fra EU-parlamenta-rikerne kan de påvirkes af befolkningerne i hjemlandene.
Kommissionen er ganske vist godkendt af parlamentet, men er en ren tjeneste-mandsorganisation, som har sin magt fra EU-konstitutionen. Den burde ind-skrænkes til et sekretariat for Rådet og Ministerrådet. I et demokrati skal al magt komme fra folket, og det er - som nævnt - kun Rådet og Ministerrådet, som har demokratisk forankring.
EU skal som samarbejdsorganisation ikke give love o.l. for medlemslandene. Det er bare nationalstater, som skaber regler for egne lande. Hvert land omsætter selv EU-rådets og EU-ministerrådets belutninger til deres nationale lovkomplex. Den såkaldte EU-domstol kan således afleveres til genind-vindingscentralen. I denne her skitserede afmagring af EU-organisa-tionen bliver EG-domstolen givetvis også arbejdsløs.

EU-overvågning af indbyggerne (NB tidl. på bloggen 25.7.07)
For at få sine planer gennemført oprettede EU et overvågningskontor i Wien, EUMC (The European Monitoring Centre) med den østtyske jurist, Beate Winkler, som leder.
Gennem netværket ”RAXEN” *) skal EUMC overvåge og påvirke vore tanker og ytringer og kontrollere mulig modstand mod EU´s politik. De skal bekæmpe oppositionen mod indvandringen gennem undervisning (læs: indoktrinering) fra børnehave til universitetet, retssystem, politi, reklame etc. Kontaktgruppen i Sverige er vistnok EXPO. Med netværket kan EU hurtigt gribe ind med aktive forholdsregler, sagde Beate Winkler. Men uden definition på begreberne ”racisme og fremmedhad” kan man blive anklaget for hvad som helst. En ren Kafka situation! Man har endda talt om ”gemt racisme”. - Kontorets årsbudget var i år 2000 ca. 50 millioner svenske kr.
*) The European Information Network on Racism and XENophobia.

EUMC´s journalist-program *)
Massemedierne, som nogle kalder den fjerde magt i staten og andre den første, har
naturligvis ganske særlig interesse for RAXEN´s kritiske overvågning. ”Man opfordrer til en udarbejdelse af et opførselskodex for etisk journalistik som et instrument til frivillig selvregulering (=selvcensur).” (Side 32 i Slutrapporten).
”Man anbefaler, at der gives en europæisk pris for tolerance og forståelse ud over den allerede eksisterende journalistpris (indstiftet af EU-kommissionen og Europarådet i samarbejde med Det Internationale Journalistforbund).” (Side 33 i Slutrapporten). Sverige accepterer tydeligt nok EU´s diktatoriske bekæmpning af oppositionen, mens Danmark søger indtil en vis grad at modsætte sig EUMC´s overgreb.
*) Kilde: Slutrapporten frs den Rådgivende Kommissio n til Bekæmpelse af Rcisme og Fremmedhad, Bryssel 23. maj 1995 (9606/1/95)

Peyman underskriver kapitulationen 7.sept. 1807

Vi blev ikke færdige med ulykkerne, der væltede ind over os under Napoleonskrigen.
Det sidste billede var ruinerne af Frue Kirke m.m. , set fra Gråbrødre Torv.



Universitetsbibliotheket lå i 1807 påTrinitatiskirkens rummelige loft.


Man reddede vigtige ting ind i Rundetårn, men var i øvrigt så heldig, at biblioteket kun i ringe grad blev beskadiget. En bombe ramte og ødelagde en bog, som sjovt nok hed ""Defensor pacis" (Fredens forsvarer).




Den engelske overkommando havde indlogeret sig på Hellerupgård.
(Lyststedet var bygget af handelsmanden Erich Erichsen, som også stod for Erichsens Palæ, der siden skulle blive til Handelsbankens hovedsæde).


Her foregik forhandlingerne om kapitulationen.

Kronprins Frederik (6.) , som under hele angrebet på København havde opholdt sig i Kiel, blev rasende over kapitulationen og englændernes krav på udlevering af flåden. Admiral Bille ville ikke underskrive kapitulationen, så general Peymann stod alene . Frederik (6) lod ham stille for en krigsret, som dømte ham fra ære, liv og gods. Dommen ændret bagefter.



september 13, 2007

Italiens udenrigsministerium protesterer


Det belgiske politi så igennem fingre med den demonstration, som ”Stop Islamiseringen af Europa” havde arrangeret på Luxenburgpladsen i Bryssel på årsdagen for terroristangrebet på WTC i New York. Borgmesteren havde ganske vist forbudt det, men det forekom lidt uklart, om det var efter reglerne (?), eftersom de europæiske landes grundlove giver borgerne ytringsfrihed.

Derimod gik det voldsomt til bare et stykke vej derfra, på Schumanpladsen, hvor der viste sig at være en anden demonstration. Om den ikke var lovligt anmeldt eller den var blevet forbudt, får stå hen. På TV kunne man se, at belgisk politi ikke hørte til de sarte. De virkede umiddelbart som om de kom fra en politistat. Det blev et barskt sammenstød mellem folk fra det flamske parti og ordensmagten.


Philip de Winter, lederen af det flamske højreparti, Vlaams Belang (tidligere den Flamske Blok), og hans partifælle, EU-parlamentarikeren Frank van Hecke ville protestere mod islams overtagelse af deres land og undertrykkelsen af den flamske befolkning. Belgiens og EU´s magtfulde politikere har åbnet for indvandrere fra de islamiske lande og lader dem beholde deres oprindelige ”kultur”, hvor barbarisk den end måtte være. Flanderns folk spurgte man ikke.

Da nu disse flamske politikere trodsede forbud mod manifestation, faldt politiet
over dem, greb den ene bagfra i skridtet og med et håndgreb om testiklerne

blev han smidt omkuld på jorden, arresteret, lagt i håndjern og kørt bort.
Yderligere 152 demonstranter blev anholdt.

Blandt dem den italienske EU-parlamentariker fra partiet Lega Nord, Mario Borghezio.
”Jeg er alene i en fængselscelle” fortalte Borghezio til avisen Corriere della sera. Han var blevet anbragt i kælderen under justitspaladset. ”Jeg havde kun nogle flyveblade i hånden med ordene ”No Eurabia! som jeg ikke nåede at klistre op.”
Ifølge Borghezio ”er politiet blevet barskere. De tævede mig.”


Efter at være sat på fri fod, blev Borghezio modtaget af den italienske ambassadør i Belgien, Sandro Maria Siggia, og konsulen Dino Sorrentino, som EU-parlamentarikeren takkede for deres deltagelse.

Protest fra det italienske udenrigsministerium
Om aftenen beklagede det italienske udenrigsministerium det voldelige angreb på Borghezios parlamentariske immunitet, en omstændighed som vor repræsentant ved EU vil fremlægge for
ledelsen af EU-parlamentet så den kan tage de nødvendige initiativer til sikring af parlamentsmedlemmernes status.”
På indikation fra vicepræsidenten fra udenrigsministeriet, Massimo D´Alema, har udenrigsministeriet instrueret den italienske ambassadør i Belgien om hurtigst muligt at præsentere en protestnote til de belgiske myndigheder med hensyn til hændelsen.
12. september 2007.

Til Demonstration i Bruxelles




SIOE (Stop Islamisation Of Europe)–demonstrationen i Bruxelles blev en uforgemmelig oplevelse.
Vi samledes på Luxembourg Plads en lille flok på vel 40-50 stykker. Flere af os havde en nål med Dannebrog på reverset eller på trøjen. Kl. 12,00 delte nogle af deltagerne små papir-dannebrogsflag ud til deltagerne. De blev revet væk. Alle ville gerne bære vort flag og dermed foruden i ord give deres støtte til kende. Flaget var vort eneste symbol. Der var ingen plakater og ingen råb med slagord. Der var opbakning fra alle mulige lande fra USA til Rusland, fra Island til Alperne. Der var to busfulde fra Tjekkiet, og der var én fra Ungarn. De kom direkte til demonstrationen og kørte direkte de lange veje hjem igen. Der var mange unge Polakker.
Det var oprindeligt planen, at vi skulle have vandret en kort strækning, men politiet besluttede, at vi skulle forblive på stedet, hvor vi stod, lige uden for indgangen til EU-parlamentet. Det tror jeg var meget klogt, og det blev helt i vor favør, for det gav bedre muligheder for kontakt og samtale, end et tog ville have gjort. Aldrig tidligere har jeg talt med så mange mennesker fra så mange nationer og hørt så mange rosende og opmuntrende ord til Danmark som i de godt tre timer, demonstrationen varede. Hej, Danmark! Bravo Danmark!, Hurra for Danmark! Tak Danmark!! Fortsæt Danmark! Vi står sammen med jer, osv. Det var overvældende. Jeg var dybt grebet.
Det belgiske politi var enestående imod os. Talrige stod de næsten som en ring omkring os, og vi opdagede, at der også var enkelte civilklædte betjente diskret i mellem os. Der var venlige ord, smil og vink fra alle politifolk, og vi følte os helt trygge. Vi hørte om uro og anholdelser andre steder, men ikke hos os. Her var alt fredeligt og værdigt, og alt forløb i en glad, munter og varm stemning, og der blev udvekslet telefonnumre og e-mail adresser over alle nationale grænser.
Det var en gribende oplevelse, da der ca. kl. 14,10 blev proklameret et minuts stilhed til minde om de tusindtallige ofre for den islamiske terror 11. september 2001. På det tidspunkt var vi nok mindst 100 deltagere. Straks knælede hele forsamlingen fra mange nationer spontant på pladsen, hvor vi stod. Øjeblikkeligt forstummede al tale, og der var dyb stilhed. - En åleslank ung muslimsk kvinde i en meget tætsluttende, sort dragt forsøgte dog trods tyssen at forstyrre, idet hun højlydt ”underholdt” en journalist, som hun kværulerende holdt fast i en Koran-diskussion.
Kl. ca. 15,15 bad politiet os om at opløse demonstrationen. Der blev ikke råbt i højtalere eller megafoner, blot en stilfærdig meddelelse, som hurtigt gik fra mand til mand. Alle flag blev straks rullet sammen, og alle spredtes. På mindre end 5 minutter var alle spor slettet, og også politiet trak sig stort set tilbage efter et fint arbejde. Jeg tror, vi er mange, der sender dem rosende og taknemlige tanker.
Sammen med 4-5 kendinge gik jeg hen på en nærliggende restaurant og fik et måltid mad.
Om aftenen lykkedes det ved lokal sympatisørkontakt at finde et lille lokale, hvor 25-30 af forskellige nationaliteter samledes til frit samvær og et par korte foredrag om kontakter og fremtidsplaner for vort fælles mål: Stop Islamisation Of Europe.
Det var vel et par dyre og hektiske dage, men hvor er jeg dog glad for oplevelsen og er endnu mere taknemlig for, at jeg er født og har rod i Danmark.
Den 13.9.2007.
Venlig hilsen
Jørgen D. Grønbæk
Holstebrovej 65,
7800 Skive.

Gertruds kommentar: Vel talt, Jørgen. Jeg så, at du blev interviewet flere gange, og jeg hørte, at du gjorde det godt. Stille og roligt sagde du det, der skulle siges, uden at vakle det mindste. Tak for det.
Ja, manifestationen var virkelig de dyre rejsepenge værd!

Ha, ha, ha Politiken blev taget ved næsen!

Jamen, hvilken herlig historie Politiken kunne berette fra Bryssel 12.9.07: En dansk ledet demonstration imod islam førte på seksårsdagen for terrorangrebet i USA til 154 anholdelser i Bruxelles.

Seidenfadens journalist, Petrine Elgaard, gik til en forkert demonstration! Med vilje måske? Det minder om Solvognen, der var så enestående dygtig til det, man kalder ”sort propaganda” i samarbejde med visse massemedier. Det er en spændende leg at optræde i andres navn og ved sin optræden sprede et dårligt indtryk af dem, i hvis navn man falskeligen handler.

Men PI - Politically Incorrect og en video afslørede Politikens manipulationer.
http://www.politicallyincorrect.de/2007/09/
spiegel-und-ulfkotte-auf-der-falschen-demo/#more-3791

september 12, 2007

Cirkus Schuman

Det er faktisk ganske imponerende, at den svenske medieverden hverken har hørt eller set, hvad der foregik i Bryssel den 11. september, årsdagen for angrebet på WTC i New York i 2001, hvor man som aldrig før konfronteredes med islams politik og religion.

Nogen havde fået den idé, at man skulle minde ofrene ved en manifestation ved EU-højborgen, og slagordet skulle være: STOP ISLAMISERINGEN AF EU. Men borgmesteren i Bryssel syntes, det var en rigtig dårlig idé, fordi han netop er kommet til magten med støtte af muhammedanerne. Han forbød demonstrationen og krænkede derved den ytringsfrihed, som er demokratiets adelsmærke. Dette styrkede intensionerne og viljen til at ”tale Roma midt imod”, for dermed åbenlyst at få konstateret, om ytringsfriheden endnu existerede eller var blevet løbet over ende.

Som sagt så gjort. Var vejen end lang og prisen høj, så måtte man for de europæiske demokratiers skyld vise, at det var alvor, at man ikke uden videre lod sig afvise.

Politiet var i god tid på plads for at afvente begivenhederne. De stod både inde på perronerne og uden for stationen på lokalstationen ”Schuman” lige over for EU-bygningerne, og der var både panseragtige og mere almindelige politibiler. Politiet fik vel også noteret, at der kom en enlig, ældre kvinde... Men det kan jo være et trik....!

Demonstranterne havde sat hinanden stævne på Luxemburg-Pladsen (også den placeret lige op af EU-bygningerne), og her var der den samme stimlen af politi.
I virkeligheden var demostranterne bare en relativ lille gruppe, for alle ved jo, at det er næsten umuligt at tromme de borgerlige fløje sammen til manifestationer ”Sådan noget gør man ikke...!” er parolen i den del af befolkningen. Og så på en hverdag, hvor man skal passe sit arbejde!



Grupperne var ikke store, men der var folk fra Tyskland, England, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Island, Frankrig... Og pressens fremmødet var i top! De fotograferede, filmede, tog interview med Gud og hvermand. Hvad mente Peter og Poul? Hvorfor mødte de op i Bryssel...? etc. etc. De behøvede ikke ”marchere” fra et sted til et andet for at gøre opmærksom på sig selv. Snakken gik livligt, flagene blafrede og mikrofonerne sugede til sig. Der var TV og/eller avisjournalister så godt som fra alle EU-landene. Men i Sverige har der tilsyneladende ikke stået eet ord!

Det blev et dundrende nederlag for borgmesteren, som i
sin naivitet havde troet, at han bare kunne stryge ”ytrings
friheden” med et pennestrøg. En borgmesterskandale, så
det battede, og det netop på hans 63-årige fødselsdag den
11. september! Hvor synd! Men det vil givetvis blive
husket i hans politiske liv.

(En helt anden demonstration fandt sted samtidigt på Schumans Plads, men den endte med barsk indgriben fra politiets side. Hvad den eksakt gik ud på, ved jeg ikke).
>
Skulpturen synes inspireret af USA´s frihedsgudinde, men
frihedflammen er afløst af - - EUroen.
Er det englen Merkel?
Pengene eller livet. Afhugne hoveder ligger i støvet.

september 10, 2007

Kan man stole på pressen?

Det forlyder, at Ritzaus Burau lyver, hvad angår imamen Chendids fredagssnak
den 7. September.

Ja, men fy da da!
Desværre er der en alvorlig forskel på forholdene under nuværende og forrige besættelse af landet. Før havde alle en rimelig chance for at forstå, hvad der blev sagt, mens vi i dag er
afhængige af tolke. Der ligger dermed et ekstra ansvar på nyhedsburauerne og pressen.
Der kan naturligvis ske fejl, men bevidste omformuleringer er uanstændigt.

Ritzaus Burau er da blevet grebet i løgnagtig manipulation tidligere. Selv oplevede jeg det ved et stort møde på Vestsjælland i 70`erne, og chefredaktør BentA. Koch blev så rasende over afsløringen, at han brusede frem som en arrig kalkun mod den, der afslørede nyhedsburauet og truede med død og djævelen og sagsanlæg etc.

- og faldt ned som et lam!

Corfitz...

Jeg sidder og tænker på...



Nu hvor det efterhånden er blevet en offentlig hemmelighed, som er ved at trænge ned igennem alle partier og stænder til Ane i Kæret...
Nu hvor politikerne regner med, at slaget er vundet, at al protest imod og tilbagevenden til et islamfrit og demokratisk Europa er umuliggjort...


Nu krammer politikerne endelig ud med det, som den vågne del af befolkningen har iagttaget for længe side og forgæves har prøvet at komme igennem med i pressen: planen om at forene Europa og Mellemøsten og de nordafrikanske stater til et EURABIA. Det skal - som planlagt -ske i 2010.
Politikerne har arbejdet på det i stilhed i årtier, ja så at sige lige siden slutningen af sidste krig.
Derved burde det nu være klart for alle, at vor statsminister, som virker højst reel - har noget tilfælles med Corfitz Ulfeldt. Det er muligt, at Fog - i modsætning til Corfitz - har haft svært ved
at forråde sit land og dets befolkning, men han har trods alt gjort det, hvad grunden så end er.
Måske har han i tide set faren ved hele Eurabiaprojektet, for han er jo ikke dum, og virker heller ikke så naiv som vore konservative politikere, men måske har han ikke kunnet komme uden om de magtfulde politikere i andre lande, og har så et eller andet sted inden i sig selv håbet, at det måske alligevel ville gå godt, - at Europas befolkninger kunne vænne sig til islam og tage religionen til sig på trods af al dens barbari???

september 08, 2007

Viggo Fischers blåøjede naivitet

Jeg ser i JP den 2. august, at tidligere folketingsmedlem Viggo Fischer endnu ikke er kommet ud af den blåøjede ungdomsnaivitet, han demonstrerede for 27 år siden! Dengang lod han sig narre af 68´erne, og det gør han så nu igen. Blot er sagen meget mere alvorlig i dag, hvor det gælder valget mellem frihed eller dhimmistatus under islam.


I det venstreorienterede militærkritiske magasin ”Forsvar” nævntes FN-Forbundet blandt diverse marxiststyrede eller -prægede organisationer, som samarbejdede for nedrustning, fred og sikkerhed. Forbundet var før som nu et privatforetagende (en såkaldt NGO).

FN-Forbundet holdt generalforsamling i Århus weekenden den 4.-5. oktober 1980. Da forbundet kaldte sig ”tværpolitisk”, ønskede en gruppe ungkonservative med tilslutning af nogle få partiløse, at dette burde markeres med forhodstalsvalg som det eneste retfærdige, så ikke en gruppe på f.ex. 51 % ensidigt kunne bestemme og diktatorisk undertrykke de 49 %.

Dette forslag forkastede FN-Forbundets styrelse. Ikke overraskende, eftersom styrelsens aktive folk som Arne Stinus, Bent Østergaard, Jørn Boye Nielsen m.fl. havde en markant hældning til venstre – ikke åbent og ærligt, men nærmest som rævespil.
De konservative var mødt talrigt op, og landsformand Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye medlemmer, der var kommet til på det sidste. Siden glemte han glæden og angreb de nye: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen (skønt det ikke var forbudt i henhold til vedtægterne), og man afkrævede dem på stedet 20.- kr. ekstra udover årskontingentet!
Kandidatlister til bestyrelsesvalg skulle foreligge fuldt færdige og indleverede inden et vist klokkeslet lørdag aften. Da forholdstalsvalg var afvist, fremlagdes en borgerlig liste som modtræk til de af styrelsen opstillede emner.
Selve valget skulle foregå søndag kl. 10.30, ganske uafhængigt af, hvad man da måtte være i gang med.
Men – da klokken om søndagen slog 10.30 – havde dirigenten åbenbart ”glemt” landsmødets beslutning, og nu begyndte den ikke ukendte taktik med at forhale programmet. Da dirigentens ”forglemmelse” blev påtalt, forklarede han raskt, at der desværre var opstået vanskeligheder med bestyrelsesns valgliste, idet nogle kandidater havde trukket sig, men – fortsatte han – ”så snart listerne er udarbejdet, skrider vi til afstemning”.

Imens kom det ene nye ansigt efter det andet ind i salen - lillablå i tøjet med mærkater med hammer og segl, OOA-mærker o.l.
Langt nede i salen sad en partiløs kvinde, som blev mere og mere urolig over, at de ungkonservative og deres leder, Viggo Fischer, ikke reagerede. Forhalingspolitikken var for tyk! Hun kendte systemet fra generalforsamlingen i Landsforeningen for Mentalhygiejne 1974 og 76. Hun sendte bud op til Fischer. Han vågnede åbenbart lidt af sin utrolige naivitet, for han krævede nu et eksakt klokkeslet for afviklingen af valget. Ellers kunne jo ”så snart” betyde hen under aften, når folk skulle hjem...!
Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud i forhallen, hvor forbundets kasserer tog imod indmeldelser og kontingent på stedet mod dagsdato kvittering!
”De er gode socialdemokrater”, kundgjorde Lasse Budtz på talerstolen!
Og det forlød i salen, at de nye var tilkaldt gennem socialdemokratiet eller LO eller SID eller alle tre på en gang, og at organisationerne betalte gildet.
Arne Stinus, der timer forinden havde været opbragt over, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, havde foretaget en kovending. Det var nu helt i orden, at man indmeldte sig – under mødet! – ja, endog under afstemningen (- uden at skulle betale 20 kr. ekstra!).

Således fik FN-Forbundet den ledelse, dets bestyrelse ønskede. Arne Stinus ville nok kalde den ”tværpolitisk”, omend ”tværsocialistisk” vel var nærmere sandheden.
Da valget var afviklet, besluttede forsamlingen ved hjælp af det nyindmeldte flertal, at man skulle overlade til bestyrelsen selv at afgøre problemet, der stod på dagsordenen: nemlig hvad FN-Forbundet egentlig stod for.

Käre läsere!


Jeg er väk nogle dage, men vender frygtelig tilbage, som det hedder.

Bedste hilsener Gertrud




Vorherre skrev på dansk! Det er hermed bevist!

Demonstration - så er det nu!

Hvem har nogensinde set ”EU´s hovedstad”, Bryssel uden demonstrationer? Der indkommer hvert år mellem 500 og 600 anmodninger om protestmanifestation mod et eller andet i EU-regiet, i snit altså 2 på alle årets hverdage!

Som det anstår sig et demokrati afvises statistisk set kun een demonstration om året! – altså langt under een %, (af angst for at den måtte indeholde skjulte opfordringer til terror, mord, misbrug af børn eller lignende). I Bryssel er selv de mærkeligste og mest absurde demonstrationer normalt tilladte.

På denne demokratiske baggrund har Bryssels borgmester, Freddy Thieleman, nu lagt op til en rigtig EU-skandale! En dansk, tysk, engelsk demonstration var anmeldt til den 11. september med en protestmarch imod den fortsatte islamisering af Europa og et stille minut i erindring om ofrene. Det lokale politi var indforstået, men borgmesteren var bange for voldsaktioner – naturligvis ikke fra demonstranternes side, for erfaringsmæssigt ved man jo, at borgerlige demonstrationer udgøres af fredelige – tilmed ofte ældre – mennesker.
Nej, men overfald fra muhammedansk side! For over halvdelen af Bryssels indbyggere er af fremmed herkomst, mange fra Marocco.
Han forbød derfor manifestationen og begrundede det yderligere med. at arrangørerne – ifølge borgmesteren - ”ikke troede på at islam og demokrati kunne forenes.”
Aha, for at kunne få lov til at demonstrere i vor hovedstad, skal jeg alltså tro ”på foreneligheden af islam og demokrati”, - sådan som vi jo så tydeligt ser det i Saudi-Arabien eller i Iran?

Men samtidigt som han afviste ovennævnte manifestation, gav han demonstrativt tilladelse til en anden gruppes optræden på selvsamme dato. Den tror, at USA´s regering og jøder stod bag massakren, og det synspunkt vil de fremme.


At man afviser en demonstration med en fuldt legal holdning er en katastrofe, som med al tydelig viser, hvor EU er på vej hen. Det er et grovt angreb på ytringsfriheden. Og dermed på demokratiet.


Baggrunden for skandalen er enkel: borgmester er en födt 68´er og medlem af det største parti i Bryssel, det socialistiske PS, som fjæsker for muhammedanerne. De har 17 af de 47 byrådstaburetter. Af disse 17 er 10 muslimer – altså over halvdelen. Socialistpartiet styrer sammen med Kristdemokraternes 11 mandater, hvoraf to er muhammedanere og 3 er indvandrere fra Sub-Sahara. Kun 13 af disse 28 er indfødte belgiere.
Thieleman er den mest fremträdende. Han hader kristne og udbragte for sin regning ved en större fest en skål for pave Johannes Paul den 2.s död. En fransk borgmester udvandrede fra festen!
Borgmesteren har vist andre slående exempler på sin ”kultur”.

Den ”Islamisering af Europa”, som den anmeldte demonstration ville og vil vende sig imod, er allerede så vidt fremskreden netop i Bryssel, at politiledelsen henstiller til de flamiske politibetjente uden fremmed herkomst, at de undlader at spise og ryge i ramadanen.


Men vil befolkningerne i Europa finde sig islams sharialov? Med udpræget diktatur uden enhver ytringsgrihed, kvindeundertrykkelse, tvangsægteskaber, lemlæstelser af småpiger, ”æres”mord, få halsen skåret over for omvendelse til kristendom, få hugget hænderne af for tyveri, stening af kvinder for utroskab - bevist eller ikke bevist etc. etc. ”Eurabia” er lige om hjørnet! Nu gælder det!

september 07, 2007

Rondelhunde og andre hunde.

Det er rigtigt godt, at Lars Vilks tegnede sin rondelhund, for derved blev flere ting meget tydeligere.
Når man ind imellem har spurgt imamer, om tanken var at indföre sharialovene i vort land, svarede de åbent: ja, når vi får magten.

Alligeve var/er der utrolig mange, som ikke synes at have forstået denne overhængende trussel for vore efterkommere og vort land. Vi har levet så længe under fredelige vilkår, at vi har svært ved at fatte, at det ikke bliver ved, at man nu som før må kæmpe for sine frihedsrettigheder.

Da man nu hørte oprørt og højlydt knurren og gøen fra indvandrergrupper og trusler på livet imod Lars Vilks, kundgjorde islamiske landes ambassadører, at de ville fremsætte krav til Sverige: man skulle ændre landets love.

Det er absurd!
En kunstner laver en tegning. Nogle kan ikke lide den. Hvorpå en fremmed magt kræver, at Sverige ændrer sin grundlov...!

Nu har Sveriges statsminister fået raget de aktuelle kastanjer ud af ilden, men dermed er det næppe gjort.
Jagten på rondelhunde er gået ind, så lad ikke Deres hund besørge dér!

Sveriges Tragedie 46 "Velkommen til Karlskrona"

I 2002 satte Karlskrona store skilte op ved byens indfaldsveje for at byde fremmede velkommen. Men det varede ikke længe, før en lokal organisation, ”Nya Frisam”, som tager sig af såkaldte ”flygtninge”, rasede: Skiltene viste udelukkende blonde, smilende blegansigter og ikke et eneste mørkhudet menneske, hvilket efter Frisams mening førte tankerne tilbage til 30ernes Nazityskland!!! Selvom formanden for det lokale integrationsnævn fandt sammenligningen med Hitlertysklands propaganda vanvittig, faldt både han og kommunal-bestyrelsen straks til patten: ”Nej, det er rigtigt. Fotografiet giver ikke noget korrekt billede af Karlskronaboere. - Der mangler indvandrere og invalider... Det var en fejltagelse fra vor side,” bebrejdede de sig selv. De skulle finde et mere realistisk multikulturelt billede af glade Karlskronaboere. Måske et billede uden mennesker? foreslog en talsmand fra kommunens næringsliv. Men skal der være mennesker, skal der også være nogle med anden hudfarve.” Et spydigt læserbrev i Blekingeavisen »Sydöstran« skrev: ”For at undgå at træde visse organisationer på tæerne, skal billedet måske vise: en indvandrer, en misbruger, en homosexuel, samt sørge for, at der er lige mange mænd som kvinder. Så alle kan være tilfredse, og vi andre slippe deres fortolkninger, som kommunen nu giver efter for.” Og hvad med tykke og tynde, rødhårede og skaldede osv., osv. Galskaben tager til i Sverige!
2003 fik Karlskrona nye skilte med skibsbillede i tidsløs enkelhed.

Diskrimineringsombudsmanden
Ved slutningen af skoleåret 2006 mente DiskrimineringsOmbudsmanden (DO), at man skulle undlade skoleafslutninger i kirken, da det måske kunne ”krænke” nogen? - Året før havde han udtalt sig imod adventslysestager og pro halalslagtninger. Der lå naturligvis politiske beslutninger bag. DO lagde skylden på lovgivningen, mens den socialdemokratiske regering (bare tre måneder før rigsdagsvalget) lagde ansvaret på DO.
Socialdemokratiet har gjort sit for at nedbryde de værdier, som holder nationen sammen. Sverige er multikulturelt.
Den debat, der fulgte om skoleafslutning i kirken, viser, at befolkningen nu endelig begynder at reagere på, at vor egen kultur tilsidesættes. Som det er nu, rækker det med, at én eneste elev med en vis religion hævder, at han føler sig krænket over at gå i kirke for at stoppe en svensk tradition. Og så hjælper det ikke, at hele resten af skolen er af anden mening.
Er det demokrati? spurgte en læserbrevsskribent i avisen »Sydöstran«.
Statsminister Göran Persson skyndte sig kort før valget i 2006 at sige, at naturligvis skulle skoleafslutningerne kunne foregå i kirken, som man plejede...

- og mere endnu!
I slutningen af 2006 nåede man så til et angreb på julen, ikke bare i Sverige, men i flere andre lande i EU: Østrig, Italien (Sydtyrol), Milano, Amsterdam, Danmark etc.
I Sverige gjaldt det skolernes juleafslutninger: de måtte ikke henlægges til kirken, og hvis de foregik på skolen eller lignende neutralt sted, skulle det være uden præst for ikke at krænke nogen.

Köbenhavn efter bombardementet 1807




København efter bombardementet var et sørgeligt syn.


Vor Frue Kirkes ruiner og Skt. Petri Kirkes spir set fra Gråbrødre Torv.


Yderst t.h. ses skamstøtten for landsforræderen Corfits Ulfeldt.

Manden t.h. synes at pege hen på ordene "Skam og Skændsel"

Danmark overgiver sig.

Forhandlingerne om kapitulationsbetingelserne kan begynde.

Engländernes krav:

Udlevering af flåden.

Flere fortielser fra EU

EU har ikke bare fortiet deres skäbnesvangre traktater med de islamiske lande, men fortsätter med fortielser:

Læserbrev 7.9.07 i Världen idag oversat til dansk

Vore massemedier og politikere taler om de regioner, som vi vil opdele Sverige i. At EU står bag denn e opdeling burde de fortælle det svenske folk.
EU vigtigste ambition er at nedbryde nationerne for at styrke sit eget diktatur.
EU har et projekt, hvis mål er yderligere at opløse nationalgrænserne og følelsen af national samhørighed for at få bedre kontrol over Europa i fremtiden.
EU´s projekt, ”interreg 3” er blevet fortiet, sådan att de fleste EU-medborgere ikke kender det.
Det handler om at rive de nuværende nationsgrænser og inddele alle EU-landene i store territorielle områder, såkaldte superlen, som strækker sig hen over nationsgrænserne.

Et superlen skal omfatte Tyskland, Holland, Danmark og Sydsverige.
Et andet superlen bliver Nordfrankrigh, Skotland, Island og Nordskandinavien (Nordsverige).
EU kræver samtidigt at få kontrol over al geografisk information i medlemslandene, inklusiv opdatering af landkort. Alt dette vil EU gennemføre for totalt at underminere den nationale identitet.

EU´s planer er at opløse nationerne. Det svenske folk har ikke forstået at vore politikere bare gennemfører den politik, som EU beslutter i Bryssel.
”Ny Framtid” er et parti, som ønsler, at Sverige går ud af EU og atter bliver et frit og selvstændigt land.
Hvis Sverieg træder ud af EU. Kan Finland og Danmark gøre det. Nor.ge og Island vil så næppe tilslutte sig EU.
Et frit Norden er et stærkt Norden med bevaret folkestyre.

Spektaklet om rondelhunden

I anledning af spektaklerne omkring Lars Vilks tegning af en rondelhund, har Sveriges statsminister udtalt fölgende (oversat til dansk):

”Sverige er et land, hvor mennesker af forskellig tro kan leve sammen side ved side. Fundamentet for denne vor samfundsmodel er gensidig respekt og forståelse, men også en vilje til fälles afstandtagen mod såvel kränkende handlinger som voldsdåd eller agressioner.
Fundamentet for vor samfundsmodel er også, at politikken ikke skal sätte sig til doms over trykke- og ytringsfriheden, som er en umistelig del af vort land og vort demokrati.

Viljen til provokation må ikke overtage viljen til dialog. For så risikerer man at sätte muligheden for forståelse og mödet mellem forskellige kulturer over styr. At mennesker nu föler sig ilde til mode og kränkede, er jeg den förste til at beklage. Hvad mig selv angår, ville jeg aldrig bevidst handle på en måde, som kunne opfattes som provokerende eller kränkende af andre religioner.”

(Her er originaltexten ”- Sverige är ett land där människor av olika tro kan leva tillsammans sida vid sida. Grunden för denna vår samhällsmodell är ömsesidig respekt och förståelse, men också en vilja till gemensamt avståndstagande mot såväl kränkande handlingar som våldsdåd eller aggressioner. Grunden för vår samhällsmodell är också att politiken inte ska sätta sig till doms över tryck- och yttrandefriheten, som är en omistlig del av vårt land och vår demokrati. - Viljan till provokation får inte ta över viljan till dialog. Då riskeras möjligheten till förståelse och möten mellan olika kulturer eller religioner. Att människor nu tagit illa vid sig eller känner sig kränkta är jag den första att beklaga. För egen del skulle jag aldrig medvetet agera på ett sätt som uppfattas provocera eller kränka andra religioner.")

Han forsöger altså at kaste sand på en brandbombe. Vi ved gennem lang tids erfaring i Danmark, at dialog er en umulighed, fordi en sådan kräver vilje fra begge sider til at lytte.
I övrigt ”overser” statsministeren af diplomatiske grunde, at svenskerne gang på gang udsättes for enorme kränkelser gennem et uhört antal voldtägter, agressioner, hån- og hadeord etc. etc.

Läs også bloggene med kommentarer

http://www.vilks.net/

http://everykindapeople.blogspot.com/2007/09/vad-sade-egentligen-sveriges-ambassadr.html

http://imittsverige.blogspot.com/2007/09/arlahjdare-till-attack-mot-na.html

september 06, 2007

Asylproblemer i Skåne


Ved politiske møder er det ganske almindeligt, at publikum kan stille spørgsmål til politikere i et panel. Disse politikere anses altså for ”experter” på det ene eller det andet område, små guder, som kan give svar på folks samfundsbekymringer. Og så er sandheden jo faktisk den, at politikere verdenshistorien igennem er kommet til magten gennem retorikken, langt mere end gennem talens indhold og deres egne kundskaber.
Blandt publikum og spørgere er der ofte folk, som er langt mere kyndige på det omhandlede område, men som må finde sig i ligegyldige eller endog forkerte svar fra ”guderne”.
Til retorikkens kunst hører også politiske slagord, som befolkningerne – ofte uden dybere tankevirksomhed – tilslutter sig. Sådanne slagord, som publikken i et øjebliks tankeløs begejstring suger til sig og som siden - fremført på højeste plan - kan blive et lands ulykke.

Se nu på Sverige!

Rigsdagen vedtog - uden foregående offentlig debat – ved almindelig afstemning, at Sverige skulle være ”multikulturelt”. Det er altså lov i Sverig på alle nivauer.

Man har også vedtaget – eller rettere godtaget – påstanden, at alle mennesker har lige værd (samme værdi) ligegyldigt, hvem de er og hvordan de er.

Derefter har alle sig at rette.

Her er et lille exempel fra Ängelholm Kommune i Skåne, hvor talsmanden for pensionistpartiet SPI satte spørgsmålstegn ved, om det egentlig var den rigtige vej Sverige havde valgt med hensyn til asylansøgninger?

Han citerede Birgitta Elfstrøm, som indtil 25. juli 2007 var ansat i Sveriges Indvandringsvæsen (Migrationsverket) som beslutningsfattende jurist, Mellemøstexpert och medlem i Den Internationale juristkommission.
Kun få har så gedigen kundskab indenfor asyl- och indvandringsområdet som hun.
Dagen efter sin afgang fra indvandringsvæsenet skrev hun bl.a. følgende:
”Asylprocessen er havareret.
Med en s.k. Schengenvisering kan man frit rejse rundt i EU.
Mange har allerede søgt asyl i et andet EU-land, men fået afslag og er rejst videre til Sverige.
De betaler tusind USA-dollars til smuglere, har smidt deres identitetsdokumenter væk, och mange har en indstuderet historie med sig.”
- og videre: ”Asylretten misbruges i højeste grad og det må vi turde tale højt om uden at blive stemplede som fremmedfjendske.
Den som søger asyl får adgang til bolig, dagpenge, skole, aktiviteter og i de fleste tilfælde ret til arbejde.
Loven har fra 1. juli 2004 forhindret Indvandringsvæsenet i at sende dem hjem, hvis de ikke har identitetspapirer.
Undertiden møder de asylsøgende ikke op i Indvandringsvæsenet for nærmere sagsundersøgelse, men flytter rundt i landet. Det koster penge for staten. En del forsvinder bare.”


Bystyret i Ängelholm vedtog, at man kunne tage imod 10 unge, der var ”kommet alene” til Sverige og enten havde opnået opholdstilladelse eller søgte asyl.
Hertil ønskede det protesterende pensionistparti en tilføjelse i protokollen, nemlig følgende:
Flygtningevirksomheden skal holde øje med og søge at forhindre at asylansøgere misbruger den svenske asylret.


Til selve denne sag vil jeg sige: For kort tid siden kom nogle såkaldte ”børn” til Sverige. Man ser dem straks for sit indre blik: børn i alderen 12-16, som måske er flygtet fra slavelignende tilstande i Arabien eller lignende? Eller hvis forældre er døde?
Nej, de var nok ”mindreårige”, men i den sidste ende af teenageårene, ja nogen endog fyldt 18. Flere havde skæg og hår på brystet og kæreste hjemme i Mellemøsten, som de ringede til på mobilen. (se billede t.v.)

Hvad nu med de 10 i Ängelholm, som officielt ”kom alene til landet”. Vil deres familier ikke snart følge efter ved familiesammenføring? Forældrene, søskende, bedsteforældre og derpå videre onkler, tanter og kusiner – og så deres familier!
Og når de, der kom alene, så gifter sig med kæresten derhjemme...

Ingen brosten



Der er mere fredeligt i Allinge end i København.

Fot. august 2007