Sex à la Allah

Det er på tide, at jeg får offentliggjort Ayatolla Khomeinis anvisninger på, hvordan man bør dyrke sex, for EU`s grundlov, "Lissabontraktaten", er højaktuel i denne tid, og på Valdemarsdagen næste fredag skal Østre Landsret offentliggøre sit juridiske syn på, at Danmark undlod en folkeafstemning. Det skal man nok ikke vente sig meget af, for vi har jo allerede i adskillige år kunnet konstatere, at man med djævlens vold og magt vil gennemføre hvad som helst i EU uden befolkningernes billigelse. Af traktatens kaotiske tekst fremgår det også, at EU åbner for at lovliggøre pedofili, altså sexuelt misbrug af mindreårige. Det må vel være af hensyn til islam, hvor denne form for sex er accepteret.

Er der noget så stærkt som – kønsdriften? Men moralbegreberne er ikke ens i de forskellige kulturer. Muhammedanere forarges over Vestens letfærdige livsstil, men har ikke noget at lade os høre!

Irans hellige leder, Ayatolla Khomeini, skrev sexuelle retningslinjer for shiiterne i sin ”Blå Bog”. Nogle af disse regler offentliggjordes i Italien under titlen ”I dieci Khomeindamenti”* (”De ti Khomeinebud” - i virkelighed var det en snes stykker). Den internationalt kendte journalist, Oriana Fallaci, har i sin sidste bog, ”Fornuftens styrke”, kapitel 11 nævnt disse bud. Her er de:

(Læserne bedes erindre, at islam har polygami, at barnebrude accepteres, og at brud og brudgom tit ikke har set hinanden før).

”Om en kvinde har sexuel forbindelse med sin kommende ægtemand, har denne ret til efter giftermålet at kræve annullering af ægteskabet.”

”At gifte sig med sin egen søster, mor eller svigermor er syndigt.”

”En mand, som har haft sexuel forbindelse med sin egen faster eller moster, må ikke gifte sig med hendes datter, altså med sin kusine.”

”En muslimsk kvinde må ikke gifte sig med en kætter, og en muslimsk mand må ikke gifte sig med en kættersk kvinde. Han må dog gerne leve ægteskabeligt sammen med en jødisk eller kristen kvinde.”

”Hvis en far har tre døttrer og vil bortgifte den ene, må han ved ægteskabets indgåelse præcisere, hvilken datter han giver bort.”

”Ægteskabet kan annulleres, hvis brudgommen efter brylluppet opdager, at bruden er halt eller blind eller lider af spedalskhed eller af en anden hudsygdom.”

”Hvis en mand gifter sig med en mindreårig, som er fyldt ni år, og strax bryder hendes mødomshinde, kan han ikke mere nyde hende.”

”Hvis en pige, som er enke eller frastødt, ikke er fyldt ni år, kan hun straks gifte sig igen uden at vente de foreskrevne fire måneder og ti dage, selv om hun nylig har haft intim forbindelse med sin første mand.”

”Hvis hustruen ikke adlyder sin mand og ikke står til rådighed for hans fornøjelse eller finder på undskyldninger for ikke at lade ham nyde, er han ikke forpligtiget til at give hende mad eller klæder eller husly.”

”Moder og datter og søster til en mand, som har haft analsex med en anden mand, kan ikke gifte sig med sidstnævnte.....”

”En mand, som har haft sexuel samkvem med et dyr. f.eks. et får, må ikke spise dets kød. Han ville derved begå en synd.”

(Kønsapartheid-systemer forstærker givetvis tanker omkring kønsdriften. Mændene kan begå uhyggelige voldtægter/gruppevoldtægter. Voldtægt kan kun sjældent retsforfølges i islamiske lande, eftersom der kræves fire mandlige vidner til fordel for den voldtagne. Ellers beskyldes offret for falsk anmeldelse, hvilket gerne straffes med piskning. Voldtægt på vantro, d.v.s. på ikke muslimske kvinder anses som regel for lovligt).

Ayatolla Khomeni retfærdiggør pedofili i sin egen bog, "Tahrirolvasyleh", 4. bind, Darol Elm, Gom, Iran, 1990, som er oversat til engelsk:

"A man can have sexual pleasure from a child as young as a baby. However he should not penetrate, sodomising the child is OK. If the man penetrates and damages the child then he should be responsible for her subsistence all her life. This girl, however does not count as one of his four permanent wives. The man will not be eligible to marry the girls sister"

Og videre:

Sayings of Ayatollah Khomeini, Political, Phylosophica, Social and Religious with a special introduction by Clive Irving, ISBN number 0-553-14032-9, page 47

"It is better for a girl to marry in such a time when she would begin menstruation at her husband's house rather than her father's home. Any father marrying his daughter so young will have a permanent place in heaven"

*) Titlen på den i Italien af Oriana Fallaci offentliggjordte del af Khomeinis ”Blå Bog” - (også kaldet grøn vistnok fordi glosen på arabisk kan betyde begge dele) - nemlig ”I dieci Khomeindamenti” ("De ti Khomeinibud") er en spögefuld ordleg, som ikke kan oversættes til dansk: det hjemmestrikkede ord ”Khomeindamenti” opfattes let som ”commendamenti” – et gammelt ord for ”ros, lovtale”. ”I dieci comandamenti” er de ti bud givet af Gud til Moses på Sinaibjerget.

Bange for at sige noget....

Det fremgår af Berlingeren, at formanden for Konservativ Ungdom, Kristoffer Beck, har langet “hårdt ud” efter de konservative folketingsmedlemmers manglende engagement angående forslaget om en ny ægteskabslov.  “- Det er som om, at man er bange for at sige, hvad man mener”, siger han.

Det er rart at høre, der er nogen i partiet, som har en holdning. Det er man ikke forvænt med. Konservativ Folkeparti udgøres i bemærkelsesværdig grad af krystere, hvilket måske til en del skyldes
Tante Berlinger.

Her er et forslag til aktivisering af vore politikere:


Enhver politiker - og først og fremmest de, der sidder på de højeste poster - burde kunne de
45 kommunistiske langtidsmål. Selvom de er fra en anden “religion” end den kristne, vilde det være uhyre gavnligt om politikerne repeterede dem som en slags aftenbesværgelse sammen med de ti bud og stadig holdt sig dem for øje i deres gerning.

Kommunismen har grundigt gennemstuderet alle de muligheder - store som små - de kunde bruge til nedbrydning og ødelæggelse af de såkaldte “kapitalistiske” stater og deres demokratiske stræben efter størst mulig individuel frihed.
Homosexualitet - og anden sex -  er blevet misbrugt i denne politik.

Læs her tre kommunistiske “bud” af ialt 45, offentliggjort i 1963 efter lange indgående studier.
De er IKKE beregnet til befolkningerne i de kommunistiske lande, men er tænkt brugt til de “brugbar-naive” mennesker i Vesten:    

25: Nedbryd kulturelle normer om moral ved at ophjælpe pornografi og utugtighed i bøger, blade, film, radio og TV.

26: Omtal homosexualitet, degeneration og sexuel omgang i flæng som ”normale, naturlige og sunde”.

27. Infiltrér kirkerne og erstat religion – efter at den først er blevet afsløret – med ”social” religion. Nedvurdér kirken og ophjælp behovet for intellektuel modning, som ikke behøver en ”religiøs krykke” til støtte.

Rusland skærper reglerne

Gud ved, om danskerne rigtig har forstået, hvilken fantastisk menneskerettighed det er at kunne ytre sig? Hvormange mennesker på jordkloden har smagt den frihed? Diktatorer bryder sig ikke om folkets meninger. Nu skærper Rusland sine regler for befolkningen mulighed for at samles og sige sin mening.
Nedenstående er for størstedelen bare oversat fra en artikel i Svenska Dagbladet, skrevet 1982 af Andres Küng (af estnisk herkomst), syv år før “murens fald” - i Sovjetunionens sidste tiår, hvor de gjorde alt, hvad de kunde for at overbevise alverden om deres ideologis herlighed og fredelige hensigter. Artiklen blev i Danmark viderebragt af “Familieværnets Telefonavis".

Så længe Alexander Solsjenitsyn skrev om undertrykkelsen i Sovjet, var han et sandhedsvidne som de fleste i Vesten lyttede til. Han fik Nobelprisen i litteratur 1970, men kunde først tage imod den fire år efter, da han blev smidt ud af Sovjetunionen. Han så sig godt om i Vesteuropa for at finde et acceptabelt blivende sted. Det blev hverken Sverige eller Danmark. Begge steder var 68’ernes - (förtiotalisternas) - kommunistiske samfundsnedbrydning i god gang, særlig indenfor ungdommens verden: kernefamilien, opdragelse, uddannelse etc.
Solsjenitsyn boede først en tid i Vesttyskland, siden i Schweiz og endelig i USA. Han så
tydeligt Vestens forfald, men da han fortsatte at bebrejde os vor ligegyldighed og slaphed med samme styrke, hvormed han fordømte forfølgelserne i Østlandene, så vendte flere og flere det døve øre til. Mange syntes endda uvidende om, at Solsjenitsyn - også efter storværket om Gulagøerne - fortsatte at skrive. Han havde planer om at skrive 10 bind i skønlitterær form for at skildre, hvordan kommmunismen havde ødelagt Rusland.

Den, der vil sætte sig ind i Solsjenitsyn’s kritik af kommunismen i går, i dag og i morgen kan læse “Vesterlandets Fejltagelse”. Heri skriver han, at Vesten ikke forstår, at kommunismen er uforbedrelig og at dens ondskab er almengyldig og ikke noget specielt russisk. Det er samme kommunister kommunisme her som der - kunde man også sige. Det lyder måske overdrevet for dem, der lader sig lure af milde kommunistfremtoninger på TV-skærmen og andetsteds. Men andre lande,som er bukket under for kommunismen, som f.ex. de baltiske lande har fortalt om, at de også i sin tid, da de var selvstændige, syntes, at deres egne kommunister virkede menneskevenlige. Sådan opfattede de sig selv, og sådan opfattede andre dem. Indtil de kom til magten. Det hjalp ikke alle de mennesker, der allerede var blevet skudt eller i kreaturvogne sendt til Sibirien.

Solsjenitsyn påpegede den slappe sammenblanding, som vestlige massemedier gjorde sig skyldige i ved tilfældig brug af ordene russisk og sovjetisk. Et folk bærer sjældent skyld for sine lederes overgreb - og slet ikke det russiske folk, som ikke havde haft frie valg siden bolsjevikkerne 1917 tabte det første og dermed også det sidste frie valg i Sovjetstatens historie.

En forudsætning for kommunismens fremgang i vor tid, er at ikke-kommunisterne ikke vil indse, at Sovjets ledelse aldrig har opgivet drømmen om verdensrevolutionen. Land efter land er efter verdenskrigen blevet kommunistiske diktaturer, mens de resterende demokratier har foretrukket at stikke hovedet i busken ligesom strudsene. Man har ikke villet se truslen imod sig selv. Og har heller ikke gjort det, før det var forsent.


Hvad håb er der for det slappe Vesteuropa? 
De vesteuropeiske lande er optaget af velfærd og forbrug, uvillige til at arbejde og nydelystne. Familierne er ved at gå i opløsning. Man er fristet af narkotika, gudløs, lammet af vold og terrorisme, man har mistet livsenergi og åndelig helse. Som forholdene er kan Europa ikke overleve. Og socialismen er ingen løsning af problemerne, men blot en anden form af samme sygdom.

Det var Solsjenitsyns syn på os i 1982. Og hvad enten vi kan lide det eller ej, så havde/har han ret. Men efter os kommer Syndfloden. Hvor usselt, at vi kun tænker på os selv og ikke på vore børn og børnebørn og oldebørn.




Som sagt stammer ovenstående artikel fra 1982. Siden da er der løbet meget vand i åen og nye ulykker er kommet til.


Tilsammen udgør de en enorm trussel.

Lissabondemo fortiet

Da EU-grundloven - "Lissabontraktaten" - blev vedtaget i Lissabon, var der en stor folkelig demonstration, men den blev fortiet i massemedierne, for befolkningerne i de andre EU-lande skulde ikke vide det....

Vi så det igen fornylig: de fundamentale menneskerettigheder i grundloven om ret til forsamling og ret til ytringsfrihed saboteres gang på gang i Danmark og det øvrige EU - og exemplerne er foruroligende mange og ensartede, åbenbart efter samme opskrift i alle 27 lande. Nu sidst var det DDL (Danish Defence Leage) og Siad (Stop Islamiseringen Af Danmark), som med korrekt indhentet tilladelse fra myndighederne vilde demonstrere i Horsens...

Myndighederne tilsidesætter grundloven med følgende fremgangsmåde:

1) Politiet giver skriftligt tilladelse til en demonstration på et nøjere angivet sted med angiven tid og varighed.

2) Ved folks ankomst til tid og sted får de af politiet at vide, at man som præventiv
   forsigtighed imod eventuelle uroligheder fra uanmeldte moddemonstranters side ser sig    
   nødsaget til

A) at flytte demonstrationen til et andet sted end det opgivne og af politiet bekræftede. Dette er
   åbenbart en i hele EU anvendt politi-taktik, hvorved borgernes frihedsrettigheder til at
   samles og demonstrere bliver sat totalt ud af kraft. For der er jo ingen mening i at holde
   demonstrationer et sted, hvor der hverken er mennesker eller presse, f.ex. på et øde torv i
   udkanten af en by.

B) at aflyse den lovligt anmeldte demonstration af hensyn til personers sikkerhed og beordre
   forsamlingen at forlade stedet eller køre dem væk i politibiler f.ex. til togstationen..

C) En anden meget brugt metode er, at politiet lader demonstrationen foregå fuldt ud som
    planlagt, men samtidigt tillader eller ikke forhindrer, at en ikke anmeldt moddemonstration
    med brølen, megafoner, musik o.l. overdøver den lovligt anmeldte demonstration.

På denne måde sætter statens magtapparat ytringsfriheden helt ud af spillet, hvilket naturligvis er deres (tvivlsomme og demokratisk set lovstridige) hensigt.. Der er desværre adskillige helt klare exempler på, at demokratiet ikke fungerer og at myndighederne tilmed deltager i nedbrydningen af demokratiet og statsstrukturen. Vi er dermed godt på vej ind i en situation , som hører diktatutrstater til. 


Er vi først dèr, slipper vi ikke ud igen.

Det er vore myndigheders pligt at sørge for, at demokratiets love og frihedsrettigheder overholdes.

En lille detaille

Eftersom EU-lov står over danske love, har grundloven måttet vige for Lissabontraktaten, hvis tekst er så indviklet, at ingen - end ikke EU-politikerne - synes at kende den til bunds.

En lille overset detaille i Lissabontraktaten åbner for muligheden at gøre pedofili lovligt, muligvis af hensyn til den nye fremmede brutale middelalderlov, der har sneget sig ind i Europa under navn af “religion”.

I denne er det nemlig fuldt ud tilladt at bruge et barn sexuelt, helt ned til babystadiet, - og det gør man så!

Er islam sædelig?

I dag er det Grundlovsdag, og landet over vil der blive holdt grundlovstaler, men hvorfor egentlig, når grundloven nu ikke længere gælder? Når vore politikere i årevis har skamferet den for til sidst at overgive de sørgelige rester til feudalstaten EU?

Altså er dagen i dag en mindestund om den grundlov, som skulde beskytte og bevare Danmark fra alt udefra eller indefra kommende ondt. Den kunde have gjort det, om den var blevet brugt af vore politikere.

For exempel:

Kapitel 7, 67 lyder:
Borgerne har et til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden..

GRAVØL over Danmarks Riges Grundlov

Spydpigen

Viser indlæg sorteret efter relevans for forespørgsel grundlovsdag. Sortér efter dato Vis alle indlæg

Genoptryk af SPYDPIGENS iNDLÆG fra 5.6.2008

JUNI 05, 2008

Gravøl

Så er det grundlovsdag, men denne grundlovsdag er anderledes end alle tidligere. Måske ser man det ikke udadtil. Man vil holde taler som før, man vil feste som før. Det er ikke helt et gravøl, men næsten. Gamlingen er sygnet hen og ligger for døden i naboværelset, mens hans trofaste venner forsøger at overbevise andre om, at der er håb...

EU-love står over alle nationale love. Derfor var kronprins Frederik også nylig i Bryssel ´for at se, hvor de love laves, som han skal underskrive´. Danmark er – ligesom andre EU-lande degraderet til en slags vasalstat under den feudalstat, som Fogh Rasmussen åbenbart stræber efter at blive leder af. ”Præsident Fogh”? ”Kong Anders”? Penge. Prestige.

Der burde i dag hænges kranse på alle de mange statuer i dronningeriget af grundlovsgiveren Frederik den Syvende.
Men folket fester! En hån mod Danmark, dets folk og dets tusindårige historie.

Farvel du danske grundlov! Din korte og klare tekst til værn for land og borgere er skrottet til fordel for et mix-max, som skal omfatte 27 landes forskellige kulturelle synspunkter.

Den grundlovgivende forsamling

Lise Østergaard

Artiklen i går handlede om den røde propagandaavis, som det danske Kultrministerium lod udgive i sensommeren 1982 på engelsk, beregnet til et nordisk kulturfremstød i USA. Kulturministeren hed på det tidspunkt Lise Østergaard..
Lad os se lidt nøjere på hendes meritter.

Dansk Kvindebiografisk Lexikon røber, at fornavnet er et kælenavn for Anna Elisabeth.
En lang artikel roser hende for hendes dygtighed, viden, medmenneskelighed etc. og for hendes afstandtagen fra “de studerendes talstærke og tidstypiske antiautoritære oprør med krav om indførsel af marxistisk og kritisk psykologi” i universitetsstudiet 1968.
“Hun tog sig deres angreb nær, men bøjede sig ikke og arbejdede støt videre, tro mod sin videnskabelige og humanistiske indstilling”


Hvordan skal man forstå den påstand, når man samtidigt konstaterer, at hun arbejdede tæt sammen med kommunistprægede mennesker som psykolog Eggert Petersen og Eva Gredal, f.ex. i
den af hende i 1964 etablerede og ledede Studenterrådgivningsklinik.
Ganske vist kaldte de to sig - ligesom Ritt Bjerregaard - officielt socialdemokrater gennem deres partimedlemsskab, men man behøver bare at læse Eggert Petersens forslag 1969 til et nyt partiprogram for at se Karl Marx og Lenin for sit indre blik.

Lise Østergaards “internationale orientering og medmenneskelige holdning bragte hende ind i arbejdet i Dansk Flygtningehjælp”, hvor hun var formand 1974-77. Det var således hende, der sad ved roret, da Henning Becker kom hjem fra Vietnam med 204 “flygtningebørn”, en fantastisk indsats. Men Becker var ikke klar over, at Danmark under hans årelange fravær var blevet grundigt inficeret med Sovjets koldkrigspropaganda, ikke mindst i den sociale og uddannelsesmæssige sektor, og at han derfor kunde møde utrolige hindringer. Der blev så godt som med det samme en konflikt mellem ham og myndighederne (Lise Østergaard), som mente, at børnene skulde tilbage til det kommunistiske Vietnam så hurtigt som muligt. Man gjorde, hvad man kunde for at nedgøre Becker og sætte ham ud af spillet bl.a. gennem moderne 68-pædagoger med bagtalelser og anden ulovlig fremgangsmåde (som siden indrømmet af den sociale ankestyrelse!, - men ikke retsforfulgt). Det vakte opsigt og protester fra udlandet. Bl.a. forsøgte borgmesteren i Nice at komme børnene til undsætning ved at foreslå at lade dem komme til hans by.


Da socialminister Eva Gredal - efter ihærdig indsats fra den kommunistprægede organisation BRIS og ligesindede pædagoger - opnåede regeringens tilslutning til nedsættelse af en Børnekommissionen, udnævnte hun Lise Østergaard til formand 1975. Østergaard lagde vægt “på den livsvarige betydning af førskolebarnets tilværelse og så kommissionens opgave som et stort livredningsarbejde. Hun foreslog barselsorlov til fædrene og deltidsarbejde til begge forældre, mens børnene var små og mente, at daginstitutionerne ikke burde være en erstatning for børnenes liv sammen med forældrene, men et supplement.”
Det lyder jo udmærket, men også her syntes hun at være omgivet af mennesker, der hældede til nedbrydning af det gamle samfundssystem under parolen “Jeres børn er ikke jeres børn....”.

Til overraskelse for statsminister Anker Jørgensen blev Lise Østergaard pludserlig hevet ind gennem bagdøren til en ministerstilling uden portefeuille. Var det et kup fra Mentalhygiejnens side med hjælp af Eva Gredal? Østergaard var end ikke medlem af socialdemokratiet.

Ved Niels Matthiassens død 1980, blev hun kulturminister og som sådan udgiver hun avisen om danske børns enestående kultur, som rækker tunge af de amerikanske læsere (Se forrige indlæg)

På baggrund af ovenstående tilsyneladende konfliktfrie samarbejde med de dengang magtfulde kommunistkredse, må jeg vel nærmest opfatte Lise Østergaard som "brugbar-naiv"!

Ministrene som børn - for 40 år siden

Her er et foto fra nuværende styrende politikeres barndom. Det er dem, der i 1982 kaldtes "Morgendagens Danskere - made in Denmark". En engangs-avis, skrevet af datidens

Kulturministeriums Arbejdsgruppe for Børn og Kultur, oprettet af kulturminister Niels Matthiasen (officielt god socialdemokrat!) og videreført af psykolog Lise Østergaard.

Redaktionen bestod af 5 medlemmer, hvoraf de 4 bevisligt hyldede den kommunistiske ideologi som medlemmer af DKP og/ eller organisationen BRIS.

Avisen blev udgivet på engelsk som en propagandaavis i forbindelse med den nordiske udstilling "Scandinavia Today" i

USA 1982.

For en gang skyld sov ikke alle de borgerlige partier. Daværende formand for Centrumdemokraterne, Peter Duetoft, angreb med rette denne kommunistiske udlægning. Han skrev: "....Den ny kulturminister (Mimmi Jakobsen fra september 1982) kunde naturligvis ikke på få uger rette de mange fejltagelser, som hun arvede efter Lise Østergaard. Dem er der så mange af, at oprydningsarbejdet vil tage lang tid. 
En af Lise Østergaards sidste handlinger var, at hun vilde exportere den frisindede, provokerende og politiserende ungdomskultur til andre lande. I forbindelse med arrangementet "Scandinavian today" i USA har kulturministeriet i august (1982) udgivet et skrift: "Danes of tomorrow". Og skal man tro de 16 siders beskrivelse af ungdommen og dens holdninger, har det borgerlige, kapitalistiske samfund ikke mange chancer i Danmark.


"Ungdomskulturen" skildres gennem hyldestartikler over DR's børne- og ungdomsudsendelser. Angreb på kommercielt TV. Angreb på eliteidræt. Lovprisning af samfundsrelevant 
børneteater. Socialrealistiske børnebøger. Forherligelse af den evigt politiserende "Børneavis" ("En for alle"). Nedvurdering af eksempelvis Anders And til fordel for danske tegneserier, hvor man "kritiserer myterne om kønsroller ud fra et kvindefrigørelsessynspunkt". Omskrivning af Den grimme Ælling til et angreb på det moderne vækstsamfund. Atter en fremhævelse af popgruppen "Parkering forbudt"......"og endelig en forherligelse af BZ-brigaden. "Flere og flere unge erkritiske over for den måde, man lever på", hedder det - og så propaganderer man ellers for husbesættelse, børnehuse o.l. Det er vist sjældent, at bøller, der er i "krig" med politiet, via det offentlige bliver fremhævet som repræsentanter for det danske folk. Men det sker altså nu.


De udlændinge, der ser denne officielle udgivelse, må i sandhed spørge: Hvor går Danmark hen? Hvad der ikke lykkedes for Anker Jørgensen gennem letsindige udenrigspolitiske udtalelser, nemlig at få stempelt Danmark som et besynderligt halvsocialistisk land, kan måske lykkes gennem det nye initiativ.


"Morgendagens Danskere", som der gives exempel på med fotografiet her på siden, er de danskere, som i dag sidder ved styret.
De har været i opposition i mange årtier, men de har ikke forberedt sig på noget og magter ikke situationen.


Er det Helle, der rækker tunge på fotoet?
Vælgerne flygter fra statsministerens socialdemokratiske parti som aldrig før. Det er nu skrumpet ind til 16 % af befolkningen, det usleste resultat i 100 år.


Kilder: Kulturministeriets engangsavis 1982: "The Danes of Tomorrow"
Peter Duetofts artikel 12.11.1982 i Berlingeren: "Forherligelse af minoriteterne.
Andre avisartikler om sagen.

Underlødig EU-snak

“Hvorfor stoppede tyskerne ikke Hitler i opløbet? Kunde I ikke se, hvor det førte hen?”
Sådan spurgte folk ofte og harmedes på Tysklamd brede befolkning.
Men Nej, de kunde ikke se det.

Og vi i næste generation kunde heller ikke se noget. Vi har jo gjort det samme: skønt EU på et tidligt tidspunkt viste sin magtbrynde og sin uærlighed mere end een gang, så sagde befolkningerne ingenting, for de vidste ingenting. Massemedierne fortiede det meste. Vore trofaste bilderbergpolitikere gav vore lande væk som vasalstater til EU.

Ved den såkaldte “Barcelonaproces” i 1995 besluttede EU, at overvåge EU-befolknoingerne.
De skude tvinges til at rykke sammen i EU-geleddet. EU oprettede et overvågningskontor, EUMC (The European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia), som gennem et omfattende netværk til samtlige medlemslande skulde holde øje med massemedierne og meget andet og mange andre. Det kom til at ligge i Wien og styredes af “die Beate”, den østtyske jurist Beate Winkler og fik hurtigt øgenavnet “Stasikontoret”

Man talte om “forskning” og blamerede sig gang på gang. Den værste og afslørende bummert begik de i 2004. Jødeforfølgelsen var taget til i EU, og politikerne, som ikke havde jordforbindelse til befolkningerne bildte sig ind, at det måtte skyldes “ny-nazister”. Det så de gerne bevist. EUCM overlod opgaven til et eller andet forskningscenter.. Men oh, rædsel.  Resultatet viste, at jødeforfølgelsen i høj grad skyldtes muselmændene. Og det var jo netop dem, man skulde beskytte for sådanne beskyldninger!!!

Man vilde ikke offentliggøre rapporten. Man gemte den. Men det vilde nogle af EU-landene, bl.a. Danmark ikke finde sig i. Og frem kom den.
EUMC kritiseredes dengang hårdt af professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet. Deres arbejde med at indsamle materiale om racisme og fremmedhad foregik tilfældigt og uvidenskabeligt og efter hans opfattelse tilsidesatte de derved fundamentale hensyn til videnskabelighed og faglighed.

Snart efter afløstes EUMC af nyskabelsen ECRI (= European Commission against
Racism and Intolerance).
“Die Beate” hørte man ikke mere om. En ny kom til.

Nu er det så ECRI, der har lavet den sidste rapport om danskernes håbløse opførsel,
nemlig den negative tone i den politiske og offentlige debat samt visse mediers fremstilling af minoritetsgrupper! Det er med til at øge diskrimination i det danske samfund, siger de.

Jamen, vi kan da ikke omtale folks “negative” handlinger i en positiv tone eller fremstille
kriminelle handlinger som legale?

Det er ECRI’ s fjerde rapport af slagsen og lige så manipuleret eller uærlig som de tre tidligere. Det kan heller ikke være anderledes, for de støtter sig til  SOS mod Racisme og Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination i Danmark og til Juraprofessor Eva Schmidt, der har lignende rødmossethed som Ole Espersen og Ole Krarup


Hvordan var det, vi spurgte tyskerne: hvorfor standsede I ikke Hitlers diktatoriske initiativer i tide?

Oprør mod Romerkirkens Ligegyldighed

Når Italien omfavner islam er det altsammen kirkens skyld

skriver Magdi Cristiano Allam *

Ved I at omkring 70.000 muselmænd har italiensk statsborgerskab? Ved I, at muselmændene udgør ca. 1.583.000 svarende til 2,7 % af befolkningen? Ved I, ats islam er Italiens næststørste religion tæt på kristendommen?

  Ved I, at der i gennemsnit opstår et islamisk center i Italien hver 4. dag?

Ved I, at islamiske terrorister med italiensk statsborgerskab er engagerede i Jihad, Hellig Krig mod jøder, kristne, vantro og apostater? Og hvis I ikke ved det er det en ganske alvorlig sag. Men endnu værre er det at konstatere, at alt dette sker med udsøgt maskepi fra kirkens side såvel officielt som på initiativ fra det pavelig råd gennem interreligiøs dialog og kirkefolks opførsel og bekræftelse, lige fra kardinalerne til en bunke “islamisk korrekte” sognepræster.

Reflektionen melder sig gennem de nye erklæringer fra Ezzedine Elzir, lederen af Ucoii (det islamiske fællesskab og sammenslutninger i Italien) til Kalus Davi, hvori bekræftes, at der i Italien er 70.000, der er “vendt tilbage til islam”. Hvorfor “vendt tilbage” og ikke “konverteret”? Elzir forklarer: “Vi foretrækker at bruge ordet “vendt tilbage”, fordi det er en genopdagelse af den sande tro”. Dermed vil han sige, at for muselmændene er islam ikke en religion, der er forskellig fra jødedom eller kristendom, som man tilslutter sig ved at konvertere, som det sker i andre religioner, men en overordnet religion, som står over jødedom og kristendom, den eneste sande tro, fuldførelsen af profetiens åbenbaring og sigil, i en opfattelse af, at menneskene fødes som muselmænd, og selvom de dyrker en anden religion bærer de islam inden i sig, om end de er uvidende herom, og derfor er det en tilbagevenden at genopdage “den sande tro”.

“Der kommer hver dag ikke-muslimer til vore moskèer, som vil lære islam at kende, og mange af dem omfavner den”, tilføjer Elzir. “Når der opstår krise i værdier og økonomi, vender folk tilbage og opdager sine rødder, sin åndelige verden,” uigenkaldeligt lig islam.

Hvordan er det muligt, at man i Italien, katolicismens vugge, det kristne land, som rummer pavekirken, kristi stedfortrædere, er nået til det punkt at dens åndelighed ligestilles med islam? Nuvel, svaret hedder “religiøs relativitet”. Pave Benedikt den 16. har flere gange personliggjort det alvorlige onde i “relativismens diktatur”, som må bekæmpes, fordi den - ved at sætte fornuften på loftet - kræver, at vi skal anse alle religioner, kulturer og værdier for lige meget værd trods deres indhold.

Det talende vidnesbyrd om den religiøse relativitet ligger i litanien om “de tre store monoteistiske, abramitiske religioner, der er åbenbaret i Biblen”, som beder til den samme Gud. Ligesom relativiteten findes i kirkefolks opførsel, når de tror, at de - for at elske muselmænd som personer - betingelsesløst skal forene deres legitime religion med islam bortset fra den kendsgerning, at det er uforligeligt med værdierne i livets hellighed, lige værdighed mellem mand og kvinde og med religionsfriheden.

Vågn op! Islam er allerede kommet indenfor døren! Det er italienerne selv, som forårsager den islamiske erobring med kardinalerne og sognepræsterne i spidsen, som anstrenger sig for at sprede moskèer! Lad os befri os for relativitetens diktatur! Stop den islamiske invasion! Nu rækker det med moskèer!

Lad os genfinde vor sjæl, lad os generobre brugen af fornuften, lad os finde sammen igen før vi helt taber muligheden for at være os selv i vor eget hus!   

       

*) Den italienske journalist Magdi Christiano Allam, er ansat ved den store Milanoavis, Corriere della sera, som støttede Oriana Fallaci med at få spredt hendes artikler og bøger om islamiseringen af Europa. Magdi Allam var muslim, men blev for nogle år siden døbt af paven selv en påskesøndag i Skt. Peterskirken med navnet Christiano.

Se indlæget på Spydpigen 24.3.20008.

Kilde: http://www.newenglishreview.org/blog_display.cfm/blog_id/41928

Spydpigens Kommentar: den samme anklage kan bruges mod vor egen folkekirkes ligegyldighed.

Pedofili-aftalen for retten

På Danmarks nationale flagdag, Valdemarsdagen den 15. juni, skal Østre Landsret afgøre, om EU's Lissabontraktat fra 2009 rettelig burde have været til folkeafstemning i Danmark. Den 11. januar besluttede Højesteret, at retssagen kunde rejses - imod regeringens ønske. 

Det fremgår af Jens Perter Bondes artikel i JyllandsPosten 27. maj 2012

Det er tilsyneladende kun meget få, der véd, hvad traktaten indeholder af særegne "godbidder".


Derfor blev der lavet et flyveblad, da Lissabontrakteten blev vedtaget. Den danske tekst ses her nedenfor. Desværre kan lay-outen ikke lægges ud her på bloggen til direkte kopiering, så I må nøjes med gengivelse af selve teksten:  

Forældre!


Pas på børnelokkere!


I fyrre år har man påtvunget børn psykiske oplevelser, som mange gerne
havde været foruden. Man bibragte dem ord og billeder, som psykisk kunne klæbe til deres livsopfattelse. Med billedbøger, skolebøger og ”skøn”litteratur, bollerum, børneteater og film har man fyldt dem med sexuelle oplevelser bag forældrenes ryg og forklaret, at alle er lige og alt acceptabelt. Man ikke bare ignorerede forældremyndigheden, men angreb den. ”Død over familien!” hed det i Sverige. Kernefamilien skulle væk og børn opdrages af ”experter” for at skabe helt nye værdier. Forehavendet røbede man ikke rigtigt! Men det lyser ud af det politiske program, som direktøren for Mentalhygiejnen, psykolog Eggert Petersen, udarbejdede for Danmarks største parti, socialdemokratiet, 1969.
Forældre er ret værgeløse, hårdt spændt for i det daglige arbejde uden større tid til at følge med i den mere fordækte samfundsudvikling.


Samfundets officielle accept og lovgivning for at hjælpe minoriteter, herunder sexuelt afvigende, åbnede for nye aspekter.
Sverige går foran. RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande, fik foden indenfor i regeringen og opnåede – trods årelang modstand – obsevatørstatus i FN 2007. Dermed kan RFSL som ”experter” påvirke beslutninger i menneskerettigheds- og sundhedsspörgsmål i FN angående homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). De viser fotos af ”homosexuelle småbørn”, går ind for at lære småbørn sexlege og for bevidst at gøre drenge til piger – og omvendt.
RFSU, Riksförbundet för sexuell upplysning, er Sveriges dominerende kondomsælger. Der er penge i sex, og kondomer giver ”frihed”.


Børneporno spredes på internet og inspirerer pædofile. Har du glemt Marc Dutroux-sagen i Belgien? Pædofili kan ikke bare ignoreres. Nu mindre end nogensinde. Dit barn kan blive væk!


Hvad siger EU til sådan noget?


Lissabon-traktaten, som ansvarsløse politikere har underskrevet uden at hefte sig ved indholdet, går ind for at EU-lovliggøre pædofili. Ikke åbent og ærligt, men ved fix-faxerier med teksten:


”Side 412 Artikel 21 i Lissabon Traktaten, der er identisk med Artikel 2-81 i EU-traktaten af 2004, lyder: ”Enhver diskrimination på basis af …sexuel orientering…. er forbudt”.
I alle tidligere traktater så som Nice Traktaten findes dog en protokol som undtager pædofili fra forbudet mod diskrimination. Men i Lissabontraktaten findes ingen protokol om pædofili (Niels Erik Søndergaard, Nordjyske Stiftstidende 18. august 2008).
Det er mildt sagt usandsynligt at dette er en forglemmelse. Tværtimod det er helt tydeligt, at udeladelsen er foretaget bevidst fra EU-juristernes side. Hvorfor? Vi kan kun gætte, men et rimeligt gæt er, at nogen har givet juristerne et tip – eller måske et vink med en vognstang – om at pædofili ikke bør være forbudt i EU!” (Bering, Nordjyske Stiftstidende juni 09)


- måske af hensyn til EU´s muslimske ”gæster”? Pædofili er tilladt i islam. Ayatollah Khomeini skrev retningslinjer for sex til det iranske folk i sin bog ”Tahrirolvasyleh” både om brugen af dyr og af børn: en mand kan have nydelse selv af et lille barn, helt ned til spædbarnsalderen. (Sic!)

Hvad siger Vestens mødre?

Hvad siger irerne til pædofiltraktaten?

Siger de JA ?

(Flyveblad fra 2009 om 
Lissabontraktatens
godkendelse af pedofili -
ved hjælp af manipulation 
med EU-tekstens ordlyd)