"Fonden Gamle Sønderho" på Fanø, som blev stiftet i 1928 for at hæge om gammel dansk kultur, sammenroder her i vor forvirrede multikultur noget kulturarvegods i en slags (gammel dansk) bænkevælling.
En af tidens politiserende museumspædagoger, Katrine May Hansen, har på Sønderho Museum lavet sommerudstillingen "A scarf is a scarf is a scarf" (Et tørklæde er et tørklæde er et tørklæde). Dette udsagn rummer en træt ligegyldighed!, men også - et ønske om, at danske kvinder skal tage muslimsk kultur til sig som deres, altså skifte religion, konvertere til islam.
For hvad er forskellen på et almindeligt tørklæde fra vor gamle bondekultur og det muslimske fra Allah?
Udstillingen startede egentlig i det røde København som store gadefotos i stil med den muslimske propaganda udstilling i 2006 og borgmester Mee Allerslevs propagandistiske kampagner.
Må vi ikke beholde vor danske kultur? Må vi ikke have pk-afvigende meninger?
Lad os kikke kulturelt tilbage til den korte, intensive periode, hvor man med start i 68-oprøret, relativt hurtigt gennem sociademokratiet fik indført grundlæggende kommunistiske tanker i en ny skolelov af pseudosocialdemokraten Ritt Bjerregaard, og en statens småbørnskommission ved Eva Gredal til statsopdragelse af børnene i stedet for forældreretten samt en marxistisk sex-, narko og Christianiakultur m.m. ved "kulturminister" Matthiassen...
Jo, her finder vi "Dansk tidsskrift for museumsformidling". Denne titel har en duft af faglig fornemhed på et vist akademisk plan, men det må være nogle glemte essensdråber fra en flacon på en støvet museumshylde, mente almindelig sund fornuft.
Man undrer sig i hvert fald over det primitive indhold.
Bladet "udgives af en forening, hvis medlemmer er de folk, som laver det". Det var:
stud.mag. Helle Denckert fra Frilandsmuseets Skolestue, Marianne Bro-Jørgensen, museumspædagog Allan Berg Nielsen og Flemming Bau. Bidrag fra Bjarne Flau, Torkil Funder, Søren Gregersen, Jørgen Jensen, Bente Rauf Knudsen, Lars-Henrik Olsen, Anneli Fuchs, Ingeborg Cock-Clausen, Hans Jeppesen og Inger Sorgenfrei.
Sidstnævnte Inger Sorgenfrei er arkitekt og var indtil fornylig ansat på Nationalmuseets oplysningsafdeling, bl.a. med ansvar for Bredeudstillingerne som Sporten, Den Hvide Gud, Kina - Riget i Midten og særudstillinger på museet af forskellig art.
Hendes artikel om museumsformidling og Samfund giver uhildet udtryk for hendes faste marx-hengivne tro, "hedninger" kan godt have svært ved at følge dogmerne og sandhedsvidnesbyrderne.
Nogle museumsfolk har bare rystet på hovedet, mens direktøren for Orlogsmuseet, B. Munthe Morgenstierne skrev:
"PROPAGANDATRUT OG TAKTLØSHED...
Er det mon mig, der - svækket af alderen - intet begriber, eller var Inger Sorgenfeis debatoplæg faktisk andet og mere end en hel række unuancerede marxistiske skrat i en oldgammel propagandatrompet? Gav det virkelig noget som helst konstruktivt - for slet ikke at sige tankevækkende - bidrag til fremme af løsningen af de problemer" det reelt drejede sig om , "nemlig dansk museumsformidling?
Det kan da kun aftvinge respekt, at Inger Sorgenfrei er sig politisk bevidst og dertil dybt engageret i sin revolutionære tro, men det må forekomme aldeles ubegribeligt, at hun mener at kunne blande både museumskolleger og endog museumsinstitutioner ind i sine helt private affærer.
Men nok om Inger Sorgenfreis politiske postulater - næsten værre er hendes valg af illustrationsmateriale. Jeg må tilstå, at jeg simpelthen krummede tæer af flovhed over, at hun ved offentliggørelse af et dusinfuld propagandategninger af tvivlsom kvalitet har kunnet manifestere en sådan foragt for sinre læseres intellektuelle niveau og en så overdådig mangel på takt, som det exempelvis ses af hendes følelsesladede opfattelse af den "reaktionære", der "bestemmer over kapitalen" (cit. forfatterens egne termini). Heldigvis får han da også en gevaldig en på trynen!
En smagfuld karrikatur, ikke sandt? Man spø'r sig, om den mon er udtryk for kvaliteten af det argumentationsmateriale, Inger Sorgenfrei forestiller sig anvendt ved de "kulturkamps-udstillinger", hun så varmt går ind for? Det er i alle tilfælde lige så smagfuldt - og lige så diskriminerende - som det, man med væmmelse erindrer sig fra visse tyskeres "kulturkamp" i 30'erne.
Man kan i sandhed godt være civiliseret uden at have den allerringeste fornemmelse af, hvad KULTUR er for noget..."B.Munthe Morgenstierne
Direktør for Orlogsmuseet
Trykt i tidsskriftet AKTION n5/1977,
