Ingen tør!

Når man gennem en årrække har fulgt med i de hændelser, der åh, så tilfældigt har fundet sted i de europæiske samfund, så er det ikke så sært, at nogle – for at få brikkerne til at falde på plads - kommer til den konklusion, at der må ligge nogle aftaler bag, som er ukendt af størstedelen af befolkningerne. Og så er spørgsmålet, skal man bare afvise det som snak?

Intet ville være mere forkert! Problemer er til for at løses, og spørgsmål kræver svar.

Foregår der noget bag kulisserne, som vi almindelige mennesker ikke skal vide?

I tidsskriftet AKTION fra 1978, nr. 4 og 5, fandt jeg en boganmeldelse af den amerikanske journalist Gary Allens bog ”Non dare call it conspiracy”. (”Ingen vover at kalde det en sammensværgelse”), skrevet af folketingsmedlem Ole Hovmand (Fremskridtspartiet). Bogen er skrevet i 1971 og blev en succes, der udkom i 5,5 millioner exemplarer:

”Fordi ”de etablerede” kontrollerer medierne, vil enhver, der afslører ”The Insiders” (de sammensvorne), blive udsat for en kanonade af beskyldninger fra aviser, fagblade, TV og radio. På denne måde bliver man truet med tab af almindeligt borgerligt omdømme, hvis man vover at udbrede den idé, at der er en organisation bag alle de problemer, der for øjeblikket plager landet.”

Dette citat fra Gary Allens bog kunne være en beskrivelse af, hvordan personer, der sidder inde med kendskab og viden om visse forhold, bliver behandlet af de danske medier.
Men lad os se lidt nærmere på, hvad forfatteren mener med ”de etablerede”, for når han med så stor præcision kan forudsige reaktionen, må han også have et nøje kendskab til den organisation, der står bag, og som udløser den. Bogen er ikke skrevet om danske forhold, men om Amerika og internationale forhold.

Gary Allen starter med at føre læseren ind på emnet ved at fortælle om et landskabsbillede fra en børnebog, hvor man får til opgave at finde æslet, der trækker en vogn med en dreng. Køretøjet er snedigt gemt i de streger, der er brugt til landskabet; men når man pludseligt bliver opmærksom på det, stikker det frem og er ganske tydeligt.
På samme måde prøve massemedierne at vise os et billede, som skjuler virkeligheden. Har man én gang gennemskuet billedet, har man nemt ved at se det en anden gang, og bogens opgave er at afsløre denne virkelighed.

Hvem skulle den Organisation så være, der var så magtfuld, at den var i stand til at styre alle medierne, sidde på det politiske liv, og samtidig holde det hele som en dyb hemmelighed?
Der skal utroligt mange penge til for at spille denne komedie, derfor må det være velhavende folk.

Hemmeligheden er heller ikke afsløret i den konfrontation, vi har oplevet mellem Øst-Vest, så derfor må det foregå uden for denne debat, eller også må hemmeligheden styres af folk, som også er i stand til at beherske Øst-Vest debatten – og hvem kan det være?
Gary Allen beskriver den historiske udvikling tilbage til den enorme industrielle udvikling i slutningen af forrige århundrede i U S A, hvor kæmpemæssige formuer blev koncentreret på ganske få hænder og familier; men blev disse karteller og truster ikke brudt ved lov?

Det gjorde de, men Gary Allen påviser ganske nøje, at disse love blev igangsat og styret af de samme mænd, som beherskede formuerne. De fik overført formuerne til fonds, som ikke var belastede af skatter og arveafgifter og derfor kunne vokse videre i de samme menneskers hænder. Samtidigt ejede de bag linjerne stadig alle firmaer indenfor samme branche ved aktieandele og bankvirksomhed.

Alle nye firmaer på vej op har stadig skatterne at slås med og desuden en skjult konkurrent, som de troede, at antitrustloven havde gjort det af med!

Med så store pengemidler bag en Organisation, som disse mennesker ifølge Gary Allen har dannet, kan man påvirke hele nationen og hele udviklingen i verden. Man kan finansiere en Hitler og starte en krig, som ens egne medborgere skal betale over skatterne, medens man selv leverer våben dertil. Man kan starte tredivernes økonomiske depression og tjene enormt på den, fordi man ved, den vil komme!

Men det interessanteste er vel nok påstanden (henvisning til kildemateriale findes i rigt mål) om, at disse mænd i deres magtbegær også startede kommunismen, fordi denne styreform er den mest effektive måde at opnå magt på!
Ved politiske spil fik man den på benene, og ved økonomiske tilskud til Sovjets femårsplaner, fik man en bastion op at stå, hvorfra man kunne arbejde videre.
Arbejdet i Øst var let, fordi den sociale spænding i Rusland var enorm, men i Vest har man haft større problemer med at vinde spillet, fordi befolkningen ikke umiddelbart faldt for kommunismens lokketoner.
I stedet for har man så politiseret inden for de eksisterende partier. I USA er det lykkedes siden før 2. Verdenskrig at beherske administrationen, hvilket parti, der vandt valget.
Der skal en god fantasi til for at undfange disse teorier, og man skal være komplet ryggesløs for at drive en sådan politik med de mennesker, man lever iblandt.

For at bevare denne hemmelighed kan man imidlertid blot lade folket kigge på nogle billeder af en Øst-Vest konfrontation, som de for øvrigt selv betaler over skatterne, og få dem til at tro, det er sagens kerne, medens man selv sidder uden for spillet og trækker i trådene i begge lejre!
Konfrontationen skulle egentlig stå mellem ”The Insiders” og den resterende frie verdens borgere!

Fortsættes i morgen.