I mit liv har der aldrig været en ond tanke eller tale eller skriveri imod ægte homosexualitet. Jeg har stor forståelse for at ting kan gå skævt i naturen og således også for medfødt anlæg for homosexualitet, men absolut ikke for liderlighed af nogen slags i det åbne rum, hvortil jeg regner TV.
Med hvilken ret bebrejder homosexuelle – (støttet af massemedier og politiserende grupper) - deres medmennesker for ikke at være tolerante mod nøgne mænd med penishylster som tager sig i skridtet og vrider sig for at give tilskuerne sexuel stimulans? Det er lige uskønt at se på hvad enten det er heterosexuel eller homosexuel opførsel og hører kun hjemme i natklub- og bordelverdenen.
Heldigvis havde politiet erklæret, at åben sex ikke var tilladt under homoarrangementet i København i disse dage.
Hvor går grænsen for tolerance i dag, hvor moral og omgangsforrmer er blevet nedbrudt uden at politikere, kirkesamfund eller opdragere har protesteret – tvært imod!
De som klandrer Vestens demoraliserede og perverterende livsform har ret. Der er mangel på moral i bredeste forstand fra almindeligt dagligt hensyn og ansvar - til sex. Lad mig tale rent ud: eftersom al anstændighed er ved at forsvinde, kan vi vel ligeså godt løbe rundt nøgne – såvel på gaden som på arbejdspladsen, i byrådet eller folketinget? Man må vel vise tolerance? En velpasset nøgen krop er jo køn, en glæde at se på. Og hvis de smukke må vise sig, så må de mindre kønne stakler med hængevomme vel også? Ellers er det diskrimination. Og hvorfor skulle man ikke have lov at besørge på gaden, mænd som kvinder? Det er jo en naturlig ting. Og hvorfor skal samleje ikke også være offentligt?
Jeg kender meget anstændige, udmærkede og sympatiske homosexuelle, som jeg er overbevist om aldrig ville stille sig op på åben gade for at fremvise deres sex.
Desværre skaber al den påtrængende liderlighed voksende væmmelse og vrede mod mennesker, der uforskyldt er homosexuelle. Og det var vel ikke det, der var meningen?
