Konfrontationen skulle egentlig stå mellem ”The Insiders” og den resterende frie verdens borgere!
Mon ikke det er denne hvepserede, nogle mennesker er kommet for tæt på og derved har udløst Gary Allens profeti til virkelighed? Disse mennesker bliver i hvert fald udsat for nogle drøje knubs, og det kan tit være svært at se, hvem der egentlig holder trådene i kampen mod dem.
”INTET I DENNE VERDEN ER TILFÆLDIGHEDER!” skrev Gary Allen.
I det foregående indlæg redegjordes der for forfatteren Gary Allens afsløringer af en konspiration imellem det yderste venstre på verdensplan og højfinansen rettet imod resten af befolkningerne med tilhørende spilfægterier for at tilsløre de faktiske forhold.
De fleste vil nok nægte at tro, at dette kan være andet end et tankeflip – et udkast til en kriminalroman eller spionfilm (vel vidende, at det modsatte altid er gældende! Hvem kom først …)
Skulle flertallet synes, at dette er den nærmeste løsning, må folkene bag konspirationen – hvis den eksisterer – være geniale og moralsk forsumpede.
”Det halve” havde vi nok gennemskuet, men når sandheden er så fantastisk, tør ingen tro på den for ikke at blive til grin, og det er konspirationens redning.
Det var muligt for Hitler at skjule for den tyske befolkning, hvilke rædsler, der foregik i hans koncentrationslejre, (han sad på pressen). Det var for nedrigt til at være sandt, og i dag har den menige tyske borger svært ved at overbevise sine europæiske medborgere om, at han/hun ikke vidste, hvad der foregik.
Visse afsløringer har vi dog set:
Prins Bernhard af Holland får i Gary Allens bog megen spalteplads som leder af ”The Insiders” europæiske afdeling, Bilderberg Gruppen. (Husk stadig, at bogen er skrevet allerede i 1971).
Man kan spekulere over, hvorfor der pludselig langt senere kom kompromitterende breve frem fra amerikanske flyfabrikker? De var imidlertid effektive og uskadeliggjorde Prins Bernhard for evigt.
Enhver forbryderorganisation har også brug for at udøve justits blandt sine egne, og siden Prins Bernhard faldt så let til føje, har der sikkert været mere, og det var der ifølge Gary Allen.
Gary Allen opfordrer ikke sine læsere til at tage kampen op med disse ”verdens mest velhavende socialister” med deres egne våben.
Men de skal rammes i deres Akilleshæl, og den er:
At så mange mennesker som muligt kender sandheden og gør noget ved det ud fra deres demokratiske rettigheder, medens det endnu er muligt.
”Ingen tyv bryder ind, så længe han har spotlyset på sig!”
Disse vore skjulte modstandere og deres medløbere kender alt om organisation og administration, hvordan den skabes og hvordan den ødelægges. Det har de formået verden over, hver gang fornuften stak hovedet frem.
Derfor er det vigtigt, at denne viden i Gary Allens bog ”None dare call it conspiracy” kommer ud til så mange mennesker som muligt, og jeg vil opfordre alle til at læse bogen.
Ole Hovmand
