Videresendt fra Ole Gerstrøm
til muhammedtidende
http://www.bt.dk/krimi/stor-uro-i-retten-omars-venner-saa-roedt-og-saa-fik-dommeren-nok
Stor uro i retten: Omars venner så rødt - og så fik dommeren nok
Af: KARINA SVENSGAARD 17. MAR 2016
De fire terror-tiltalte fra Krudttøndesagen, som er mistænkt for at assistere Omar El-Hussein. Fra venstre: 26-årige Bhostan Khan, 23-årige Ibrahim Khalil Abbas, den 20-årige Liban Elmi og den 31-årige Mahmoud Rabea.
Det var ikke meningen, at filminstruktør Finn Nørgaard skulle dø. Da Omar El-Hussein affyrede 28 skud mod Krudttønden 14. februar, var den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks i virkeligheden målet.
Det kom frem i Byretten i København på femte retsdag i terror-sagen, hvor fire unge mænd sidder på anklagebænken tiltalt for terrorisme, fordi de ifølge politiet assisterede Omar El-Hussein på terrordagen 14. februar sidste år.
Omars håndlangere i retten: Sådan hjalp de ham i de afgørende timer
Her troppede den 22-årige Omar El-Hussein op med en militærriffel til et ytringsfrihedsarrangement i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Ud af det blå affyrede han 28 skud, som endte med at koste den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard livet.
Men han var slet ikke målet, fortalte den 26-årige terror-tiltalte Bhostan Hossein, som torsdag gav sin version af dagen i retten. Det var derimod arrangementets hovedperson, den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks, som er kendt for at have fremstillet profeten som en hund.
Omars hjælper i retten: Søgte på Lars Vilks og Muhammed-tegningerne
Læs også:
Omars hjælper i retten: Søgte på Lars Vilks og Muhammed-tegningerne
Det fortalte Omar El-Hussein selv til den tiltalte Bhostan Hossein efter skyderiet.
»Han siger, at det ikke var ham, der døde, der skulle dø. Det var ham, der var derinde. Lars Vilks? Muhammed-tegneren. Lars Vilks. Hedder han ikke det? sagde Bhostan Hossein i retten.
»Ja, Lars Vilks,« bekræftede anklageren ham.
»Ja, det var ham,« gentog Bhostan Hossein.
Omar El-Hussein sagde angiveligt også, at han var ked af, at han havde skudt den forkerte mand.
»Han siger, at han er ked af det, der er sket,« refererede Bhostan Hossein.
I retten borede anklageren også i, hvad Bhostan Hossein selv mente om angrebet.
»Langt ude, at en uskyldig er død,« svarede Bhostan Hossein.
Nye detaljer afsløret i retten: Var Mogens Camre Omars næste mål?
Læs også:
Nye detaljer afsløret i retten: Var Mogens Camre Omars næste mål?
Det var også højest overraskende, at den 26-årige Bhostan Hossein indrømmede i retten, at han fik overrakt den militærriffel, som Omar El-Hussein netop havde anvendt ved Krudttønden. Selv sagde Bhostan Hossein, at han ikke havde noget valg.
Han kunne ikke give våbnet retur til Omar, og han kunne ikke smide det væk, fordi han stod ved en legeplads. Underforstået: Han ville ikke smide et våben væk, hvor der leger børn.
Derfor tog han våbnet og gik et stykke væk fra Mjølnerparken, hvor han smed det fra sig i et buskads.
»Han kommer imod mig. Et menneske i panik. Jeg kunne mærke, at det var et gevær. Jeg forsøgte at give det tilbage. Han ville ikke tage det. Jeg er ved legepladsen, små børn og alt muligt. Jeg kunne ikke smide det,« sagde han i retten.
Omars hjælper i retten: 'Min bror er blevet truet på Facebook'
Læs også:
Omars hjælper i retten: 'Min bror er blevet truet på Facebook'
Femte retsdag var desuden præget af stor uro blandt de tiltalte. Særligt den ældste af dem, den 31-årige Mahmoud Rabea protesterede højlydt over anklagerens spørgsmål. Dommer Marianne Madsen truede flere gange med at smide ham ud, hvis ikke han respekterede reglerne.
»Rabea, Rabea, Rabea, jeg vil ikke have det. Du kan ikke være i den her retssal, hvis ikke du kan respektere, at du skal tie stille,« forsøgte dommeren, mens Rabea fortsatte sin talestrøm.
»Jeg vil sgu heller ikke have det. Så smid mig ud,« svarede Rabea.
Også anklager Sidsel Klixbüll kæmpede for ro i den sidste pause.
»I skal være stille, ellers bliver I ført ud,« sagde hun i retningen af Rabea.
»Okay, blondie,« mumlede Rabea.
Til sidst valgte dommeren at slutte dagen før tid, i håb om at uroen ville lægge sig inden næste retsmøde, som først finder sted 15. april.
Det protesterede den tiltalte Bhostan Hossein til gengæld over. Det samme gjorde anklageren, som ikke mente, at de tiltaltes manglende evne til at styre deres temperament skulle styre slaget i en retssag.
Hvem er de tiltalte?
Den 21-årige Liban Elmi:
Anholdt 15. februar 2015.Tiltalt for terrorisme og for at bortskaffe fuldautomatisk militærriffel. Nægter sig skyldig.
Bosat ved Mjølnerparken. Dømt for indbrud i lejlighed på Nørrebro i 2012 og involveret i endnu et i 2014. Straffen udløstes ikke, hvis han undergav sig 'struktureret, kontrolleret' behandling for alkoholproblemer i et år.
Den 23-årige Ibrahim Abbas:
Anholdt 15. februar 2015. Tiltalt for terrorisme. Nægter sig skyldig.
Tidligere bosat på Amager, men med relationer i Mjølnerparken. Har arbejdet som fitnesstræner og i en længere periode boet i Mellemøsten. Har begået indbrud og hærværk sammen med Omar El-Hussein, hvor de skrev Omar og Brothas på en mur nær Mjølnerparken. Tidligere dømt for tyveri, hæleri og røveri samt besiddelse af stoffer, overtrædelse af færdselsloven og for dødstrusler mod politifolk.
Den 26-årige Bhostan Hossein:
Anholdt 20. marts 2015. Tiltalt for terrorisme og for at bortskaffe fuldautomatisk militærriffel. Nægter sig skyldig.
Relationer til banden Brothas, der holder til i Mjølnerparken. Tidligere dømt sammen med 12 andre bandefolk fra Brothas for at stå bag et våbenlager på Gladsaxe kirkegård på Københavns Vestegn, hvor bl.a. oversavede jagtgeværer og ammunition var gravet ned.
Den 31-årige Mahmoud Rabea:
Anholdt 19. marts. Tiltalt for terrorisme og for besiddelse af ammunition af samme type, som den Omar El-Hussein anvendte. Nægter sig skyldig.
Involveret i bandemiljøet og alvorlige våbensager. Anholdt i lejlighed på Nørrebro i 2008, hvor der blev fundet et våbenlager af rifler, maskinpistoler, sprængstof og skudsikre veste. Idømt otte års fængsel i Københavns Byret, men flygtede. Anholdt og udleveret fra Tyskland.
LÆS MERE
Omars hjælper i retten: 'Han gav et maskingevær - han var i panik'
Omars hjælper i retten: 'Han gav et maskingevær - han var i panik'
Nye detaljer afsløret i retten: Var Mogens Camre Omars næste mål?
Nye detaljer afsløret i retten: Var Mogens Camre Omars næste mål?
Se alle
Hvad handler terror-sagen om?
Fire unge mænd på 21, 23, 26 og 31 er tiltalt efter straffelovens § 114, stk. 1, der går på manddrab begået under terrorhandlinger. Straffen er op til livstid.
Ifølge anklageskriftet har de hjulpet ved:
a) 'Deres vedvarende og tætte kontakt' til Omar El-Hussein på terrordagen 14. februar 2015, hvor de 'tilskyndede ham til angrebet ved synagogen'.
b) At give ham en hættetrøje, som han var iført under angrebet ved synagogen.
c) At købe og give ham en skuldertaske, som han havde med under angrebet ved synagogen.
d) At forsyne ham med 7.65 mm ammunition af mærket Geco samt 9 mm ammunition af mærket CBC Luger, som blev brugt under synagoge-skyderiet.
e) Betale for adgang til en computer på netcaféen Powerplay på Nørrebro, som han anvendte 'til at lede efter målet for sit næste angreb' efter Krudttønden.
Den 31-årige er derudover tiltalt for at være i besiddelse af ammunition magen til ovenstående, da han blev anholdt 19. marts 2015.
Den 20-årige og den 26-årige er desuden tiltalt for at bortskaffe den automatriffel, som blev benyttet under Krudttønde-skyderiet.
Kilde: Sagens anklageskrift, Straffelove