I 70`erne forsøgte venstrefløjsfolk at rakke ned på Astrid Lindgren og andre ikke-kommunist-venlige børneforfattere og -tegnere og hævdede, at sådan litteratur kun kunde sælges med megen reklame. Deres børnebøger derimod. Det var sagen! I en halv snes år foregik der en ihærdig pædagogpropaganda og indoktrinering af de værgeløse børn, men trods alle anslag og uvidende forældre elsker børn og voksne stadig Astrid Lindgren og hendes verden. For mange er det det tabte paradis fra før krigen, da alt var anderledes. “Erindringen er det eneste Paradis, som vi ikke kan fordrives fra” (H. Schaper). Det til trods skal man ikke underkende de negative indput og følger, som indoktrineringen gav. Her følger en lille serie om mål, metoder og materialer.
"Derfor blev vi som vi blev" (forfatter Kalle Lind)
Alle mennesker ved, at opdragelse er vigtig ikke bare for børnenes egen skyld, men også for samfundets, men i og med sidste krig blev mødrene i vor industrialiserede verden engageret i andre opgaver. Den gamle tanke om, at det NU skulde værer slut med alle krige, havde for Guderne ved hvilken gang, vist sig umulig. Man kunde ikke nøjes med at skabe et nyt folkeforbund o.l. Nej, man måtte gå endnu videre og skabe et nyt menneske med et nyt menneskesind.
En berusende tanke, som skyldtes psykiatere som Brock Chisholm og John Rawlings Rees M.D.
Deres nye opdragelse krævede “experter”. Det passede godt ind i samfundssystemet, hvor industri og erhverv lagde beslag på børnenes mødre, så børnene måtte slå tiden ihjel i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Børneexperterne var fortryllet af de nye tanker og deres egen vigtige position i samfundet.
I Sovjetunionen - som i andre diktatur stater - var man vant til kollektiv indoktrinering af børnene. Vort hjemlige studenteroprør i 1968 blev startsignal til den mest intensive politiserende propaganda, man kunde tænke sig, rettet mod børn fra vuggestue til gymnasiet af kommunistbegejstrede “experter”! Det var stort set ligedan i Sverige.
Forfatter, Kalle Lind, der som barn i en børnehave i Lund oplevede denne periodes værste malstrøm, har kikket tilbage på den indoktrinering, han var udsat for i datidens "proggiga barnböcker" (provokerende børnebøger). "Innehållet var sjukt och perverst, men uppfattades den gången som "normalt" af de kyndige experter og deres medløbere, skriver Lind og fratager dem således en (eventuel) dårlig samvittighed. Men selvfølgelig har disse "experter", der skulde bevidstgøre børnene om samfundet og dets indretning, selv været fuldt ud bevidste om, hvad de gjorde mod andres dem tillidsfuldt betroede børn og deres uvidende forældre. Var børn tidligere ligeså stillle og ubemærket blevet indoktrineret med “Gud, konge og fædreland”, så gjaldt det nu at få indarbejdet “de kommunistiske langtidsmål” i børnene.
I Sverige skrev Frances Vestin utilsløret en "Handbok i barnindoktrinering". Hun vilde være med til at skabe det nye menneske og i forlængelse heraf det nye samfund.
Fortsættes!
