Læste du indlæg nr. 1. Tænkte du sagen igennem. Ikke sandt? Man kommer ikke uden om, at det er en meget mærkelig historie fra 1994. Og endnu mere mærkeligt var det, at den så at sige fortiedes, hvor man skulde have forventet sig, at landets samtlige nyhedsformidlere var ramlet over hinanden for at komme først med de store sorte overskrifter på forsiderne.
Som læge Eva Bergqvist skrev:
Varför intresserade sig inte rätten för påståendet att Hassan Al-Amoudi skulle vara terrorist? Varför åtalades han inte för försök att olagligt köpa i Sverige vad man trodde vara material till kärnvapen? Varför ifrågasattes inte storleken på den begärda lösensumman? Tio miljoner dollar förefaller lite väl mycket för att avhjälpa Bereketeabs ekonomiska problem med sin bilverkstad. Varför dömdes inte den tredje eritreanen, Mikael Tesfai, till utvisning efter avtjänat fängelsestraff? Och framför allt, varför intresserade sig inte svenska massmedia för denna sensationella affär?
Allt talar för att det obehagliga kidnappingmålet från 1994 tystats ned så långt möjligt var.
Selvsamme år, ja, tilmed samme efterår 1994 - skete den skrækkelige færgeulykke,
som også skulde blive hyldet i mystik, og som den dag i dag ikke er klarlagt, skønt experter og sagkyndige ivrigt har arbejdet med sagen i tekniske forsøg og gransket teorierne , bl.a. tidsskriftet DSM (Debatt. Sanningssökande. Mediakritik), hvis redaktør, Jan Gillberg, har skrevet flere bøger om katastrofen.
ESTONIA - færgen mellem Baltikum og Stockolm - forliste med 852 passagerere.
Minister Carl Bild syntes at have haft en teknisk forklaring straks han fik nyheden om morgenen, mens Mona Sahlin havde travlt med at hindre enhver undersøgelse af havariet.
Da visse rygter ikke kunde stoppes, indrømmede man omsider, at der var blevet smuglet militære våben og hemmeligheder over til Sverige. Dog ikke lige den pågældende nat, sagde man, men i hvert fald bevisligt 14 dage tidligere. I Baltikum havde Sovjet ved deres tilbagetrækning efterladt sig mange militære genstande, som kunde have stor interesse for andre lande. Sovjet havde måske også interesse i, at disse ting ikke kom til udlandet.
Hvem smuglede hvad? Og hvem lukkede øjnene for smugleriet? Hvem gav ordre til, at de indsmuglede ting ikke skulde kontrolleres af told eller lignende? Hvem vidste noget? Hvem løg og hvem talte sandhed? Hvad var Al Amoudis rød kviksølv? En kode? et svimlende dyrt kemikalie?
(Forklaqringer og citater svirrede i luften i TV. En kvinde i en eller anden stilling i forbindelse med havnevæsenet mente at have forstået, at tingene skulde videre til Æypten....).
Var der en sammenhæng mellem 1) eventuelle værdifulde militære hemmeligheder eller genstande
2) Hassan Al-Amoudis interesse i at få fat i "rødt kviksølv" og 3) skibskatastrofen.
Hvorfor gik skibet ned?
Her er en tegning fra Sovjetrusland:
