Hvis midsommerdagen ikke falder på en fredag, flytter svenskerne den til den nærmeste fredag, for der skal være mulighed for at hvile ud oven på den lyse nats sværmeri. Midsommerfesten er og bliver en dejlig fest i al naturens grønne frodighed. Forældre og børn med blomsterkrans om håret leger gamle folkelege omkring majstangen: Så går vi rundt om en enebærbusk, Vi er musikanter alt i fra Skaraborg, Tre små koner de skulle ud og gå…
Ingen fremmede er mødt op. Integration er en by i Rusland. Så ingen ”krænkes”, når alle ungerne nøffer lattermilde rundt i ringen til harmonikaens toner om ”smågrisene, smågrisene er morsomme at se…”. Hvorlænge får vi lov at beholde vore traditioner? Muhammedanernes griseforfølgelse begyndte for nogle år siden i Europa. Af hensyn til deres grisefobi forbød en skole i England, at eleverne hørte eventyr om grise, mens nogle banker undsagde sparegrisene. I Norge fjernede man billedet af en glad gris på børneafdelingen på Kristiansands sygehus og i Danmark bandlyste Nationalmuseet en bog om grisens kulturhistorie (”Rene Griserier”). Nu har Tyrkisk TV afvist Disneys film om Peter Plys og hans venner, fordi tyrkiske børn ikke tåler at se Grislingen.
Solen skinner, det blå-gule flag smælder i vinden, og folkedansere underholder, mens vi nyder kaffen.
Hvorlænge får de lov at dyrke denne livsbekræftende glæde, gå kæde i dansen og række hånden frimodigt frem mod skiftende kavalerer og damer?
Vil alt forsvinde, når muhammedanerne tager over og påtvinger os burka´en?
Åh, hvor er den gængse livsopfattelse i Norden dog åben, glad og venlig!
